Dagbog - Nyheder
◄◄►
Se kalender



Tjek denne side ud:

MY GLOBAL PEACE PROJECT! (press for listening)

A message from the world

Fik jeg nævnt i forbifarten, at jeg blev tilbudt en stilling som international vejleder i undervisnings- og udviklingsministeriet?



Glædelig Kristi himmelfart!

I øvrigt har Kristi himmelfart været fejret siden kristendommens tidligste historie til minde om, at Jesus fór til himmels.

40 dage efter sin opstandelse tog Jesus ifølge Bibelen sine disciplene med ud af Jerusalem, og her tog han afsked med dem og forsvandt i skyerne. Derfor ligger Kristi himmelfart altid 40 dage efter påskedag og falder altid på en torsdag og ti dage før pinsedag.



Der sker så meget spændende i mit liv i øjeblikket, at jeg for en gang skyld ikke helt kan følge med.
Nye app, nye projekter, barok festival, sommerfest, grill-party og solskin med hvidvin og lyse aftener - behøver jeg sige mere? Nej vel? Rigtig god "sommer" :)


 

Foråret er kommet til skønne København og vi er i fuld gang med mit projekt, som jeg har arbejdet på gennem en længere periode. App'en testes dagligt og kører rigtig godt. 400 lydfiler er i hus og flere er på vej. Det er en spændende periode og jeg ønsker alle et dejligt forår.



Tak for de mange lykønskninger i forbindelse med min fødselsdag, herunder opringninger fra nære og fjerne galakser, kort skrevet med nænsom og kærlig hånd, sms'er, e-mails, samt gaver af både spirende og smagfuld karakter.

Jeg er glad og taknemlig - og ikke mindst lettet over, at der nu idag er et helt år til, jeg atter skal forældes eller forædles, alt efter smag og behag



Et nyt og spændende år er skudt igang og jeg har endnu engang været på eventyr. Turen er bl.a. gået til Australien igen, hvor jeg har boet i Queensland outback, med frøer på toilettet, vand fra en nærliggende mose, som udgjorde vores badevand (brunt og lugtede fælt), masser af hoppende kænguruer, dinosaur-knogler i lange baner, hedebølge på 46 grader mange dage i træk, skovbrande, den smukkeste stjernehimmel, rød jord, slanger, giftige edderkopper og friskfangede calamaris i Brisbane nytårsaften.
Det har været en fantastisk start på et nyt år og jeg håber resten af 2014 kan blive (næsten) lige så spændende.

Jeg ønsker alle et eventyrligt år!



Morgenstund har jul i mund - glædelig jul alle sammen!



Kære Alle

Jeg byttede de smukke solskinstimer og duften af nyslået græs ud, med en time i selskab med radiovært Merete Juel. I kan alllerede nu høre det spritnye interview - der mestendels omhandler min film/kunstinstallation - vi spiller også to af mine sange og jeg får også en morsom improvisationsopgave i slutningen af interviewet.

Rigtig god weekend og lyt med her (interviewet er fra d. 23-08-2013)

Hvis man har fået blod på tanden og ønsker at høre mere, linker jeg til endnu en udsendelse - denne gang om min tur til Iran, Sydamerika og Antarktis. Jeg læser også min historie "Krudtugle" op undervejs og spiller et par af mine sange. God fornøjelse og lyt med her (udsendelsen er fra d. 28-04-2013 og jeg interviewes af Anne Jacobsen Alver)



Good times med Andrea Schroeder, Farmen (Jesper Lehmkuhl), Ivan Nio og Chili :)



Min kunstfilm og IT - og kultur udviklingsprojekt i Kalundborg har nu haft premiere og omtalen var meget positiv, ikke mindst fra kultuborgmester Peter Jacobsen. Projektet er løbet af stabelen henover de sidste efterhånden mange måneder og jeg har som instruktør haft et utal af interessanter og samarbejdspartnere med bagved kulissen, eksempelvis kalundborg Museum, projektlederen, chef for børne - og kulturområdet i Kalundborg, fotografen, produceren, kirkekoret, Ministeriet for by - og landdistrikter, samt en række andre. Foran kulissen har jeg haft ikke mindre end 25 dedikerede og talentfulde skuespillere i alderen 3 - 84 år, der gladeligt mødte op dag efter dag (og weekend efter weekend) for at få projektet til at lykkedes. Mange tak til jer alle.

Det er med meget stor glæde jeg ser tilbage på de sidste måneders arbejde. Det har været inspirerende og berigende at arbejde sammen med jer alle, både på et professionelt - og personligt plan og jeg er stolt over, at vi kom godt i mål.

I kan se et screenshot fra filmen nedenfor, samt en lille avis-artikel.





En solskinsdag overgår den næste og dagene i Danmark bliver ikke smukkere eller varmere. Festivitas og kulturbegivenheder går hånd i hånd og jeg nyder det hele, fra barokkoncert for organum i Helsingør med komponister som Buxtehude og Bach, til "Rough Days For Diamond Trade" på Trailerpark Festival, til den rørende Händel opera "Aci, Galatea e Polifemo" på operafestivalen og solnedgang i København NV med dejlige venner og CV Jørgensens fine tekster på slidte plader.

Kære sommer, lad det fortsætte lidt endnu.




Sommeren er kommet til Danmark og jeg nyder hver en lille solstråle mellem de mange projekter.
Filmen skrider fremad og forventes klar i slutningen af måneden, Roskilde er vel overstået og en skulptur er jeg også ved at få lavet, samt en bagvedliggende omfattende datamodellering.
Det er alt sammen godt og jeg håber I har det godt og vil benytte lejligheden til at ønske alle en dejlig sommer.


Der sker så meget spændende i mit liv og nu har jeg fundet lidt tid til at dele det sidste nye.
Jeg har været i Iran og det var en enestående oplevelse, aldrig er jeg blevet behandlet så fint, aldrig har jeg mødt så gæstfrie mennesker.
Jeg er også blevet filminstruktør og manuskriptforfatter på en kortfilm, som bliver en eksperimenterende kunstfilm, der handler om slaget i Estland i 1219. Projektet er meget spændende og både Nationalmuseet og Kulturministeriet er med i projektet, så jeg er kommet i gode hænder og glæder mig til at komme på job hver dag.
Og så skal jeg i radioen for at dele mit syn på begrebet "kultur" - jeg lægger udsendelsen op her én af dagene.
Sidst men ikke mindst, er jeg gået igang med at se nærmere på mine historier og jeg har fået en god ven og illustrator til at begynde på de første skitser, jeg håber meget på, at det bliver til en udgivelse i år, men nu må vi se.
Håber I alle har det godt derude - og at I finder tid til at nyde solens forårsstråler sammen med dem I holder af.

De bedste forårshilsener fra toppen af Nørrebro.

(Jeg linker her til en radio udsendelse, hvor jeg fortæller mere om min rejse til særligt Iran, men også Antarktis og Sydamerika) Lyt med her


Jeg er ikke altid lige flink til at opdatere min dagbog, men jeg er kommet godt ind i det nye år og spritnye eventyr er udlevet.
Men ikke eventyr af den håndgribelige slags, mere de billedmættede og ordløse, dem som skal mærkes og sanses fordi ord ikke slår til - og nu prøver jeg så alligevel.

Jeg har gennem mine antropologi-studier haft fornøjelsen af at reflektere over mennesket i bredeste forstand. Hvad gør os til mennesker? Hvad adskiller os? Hvad er vores indbyrdes fællestræk? Og hvordan kan vi begribe og forstå verden på nye måder?
I forlængelse af sådanne spørgsmål tog jeg på et noget anderledes eventyr. Først til Buenos Aires, siden hen til Ushuaia og videre til Falklandsøerne for til sidst at nå det helt særlige bestemmelsessted Antarktis. Jeg påmønstrede ekspeditionsskibet i Ushuaia og da skibet atter lå i havn i selvsamme Ushuaia, havde jeg tilbagelagt næsten 5000 km på åbent hav.
Den første del af sørejsen gik til Falklandsøerne, hvor jeg ud over mødet med øen oplevede en ualmindelig kraftig storm på Atlanterhavet og så de første pingviner - herunder også kongepingviner - på den østlige Falklandsø. Jeg oplevede også de mere end 20.000 landminer på nært hold.
Den anden del af rejsen havde kurs mod Antarktis og efter flere dage og nætter på åbent hav gennem den berygtede "Drage Passage" - kom vi hele frem til King George Island. Men vi kom desværre ikke i land, idet der var opstået en såkaldt katabasis storm, som gjorde landgang for risikabel i de små gummibåde, som skulle fragte os ind til øen.
Humøret var ikke det bedste, for vi måtte også aflyse den ene landgang på Falklandsøerne på grund af stormvejr.
Vi fortsatte efterfølgende til Half Moon Island og Deception Island og begge steder lykkedes landgang og jeg fik sat mine fødder på to ubeboede antarktiske øer. På Half Moon Island, havde en pingvin koloni på cirka 1500 pingviner dog slået sig ned og
Deception Island var en interessant "sort aske" vulkan ø, hvor videnskabelige observationer finder sted, for hvordan opstår livet? Svaret er ikke enkelt, men faktum er, at der i de sidste ca. 60 år ikke har været andet på øen end sort aske - og at der nu på et ganske lille areal er begyndt at gro plantevækst.

Efter besøget på disse øer fortsatte vi endnu længere sydpå og dagen efter besøgte jeg en ganske lille ø, blot nogle få hundrede meter fra den engelske station Port Lockroy - og på denne ø blev jeg fanget i en ny såkaldt Katabasis storm, en pludselig meget lokal opstået storm, som gør det umuligt at hente og bringe folk. Men jeg kom heldigvis fri af øen og fortsatte til Port Lockroy, hvor det var muligt at komme ind og få pustet lidt liv i de frosne lemmer. Turen fortsatte herefter endnu længere sydpå og vi nåede Paradise Bay, hvor jeg gik i land på selve det Antarktiske fastland. Dagen efter sejlede vi endnu længere sydpå til Petermann Island og jeg oplevede undervejs minky hvaler og spækhuggere, sæler og pingviner af forskellig art på tætteste hold. Og det er ubeskriveligt at sidde i en gummibåd og være en meter fra en hval, som med et enkelt slag med halen kan gøre en ende på mit liv.

Rundt omkring hvorend jeg kiggede drev isbjerge, blå is, eller så jeg snebeklædte bjerglandskaber og min frakke duftede i mange mange dage af den reneste luft, jeg nogensinde har kendt til.

På turen tilbage mod Ushuaia fuldendte jeg - om man vil - mit eventyr med en ægte orkan gennem Drage Passagen, idet vi på skibet målte vindhastigheder over 160 km/t. Bølgerne var i gennemsnit cirka 12 meter høje og af og til rystede hele skibet ganske fælt. Jeg har efterfølgende erfaret, at denne rysten afstedkommer når skruen (som normalt sidder ca. 7 meter under vandet) er oppe over havoverfladen - derved fremkommer denne meget særlige og gennemgribende rysten. Porcelæn, stole og glas væltede rundt og sågar fjernsyn faldt ned. Det sidste jeg tænkte efter at have været i orkanen i næsten 48 timer var, at jeg skulle huske at holde godt fast om sengen.

Det har været en enestående rejse - og en udforskning af civilisationens ophør, hvor grænserne mellem natur og kultur bliver tydelige - omend en etnolog og en antropolog - som udgangspunkt ikke skelner mellem disse. Jeg vil nu alligevel gøre en undtagelse - for på Antarktis findes der ikke noget konstrueret natur- eller kulturlandskab, her er naturen og naturen bestemmer på sin helt egen præmis. Det er tankevækkende. Og måske det eneste sted på Jorden, der endnu lever under denne særlige præmis. Jeg håber det vedbliver sådan, for alternativet er ubærligt.

Anderledes nemt at bære er det dog, at foråret venter lige rundt om hjørnet og jeg håber, at alle nyder de første smørgule fuglefløjt og vintergækkende solstråler.
(beklager iøvrigt, at foråret lader vente på sig!)

Og så vil jeg gerne afslutningsvis benytte lejligheden til at takke for lykønskninger, mails, sms'er, samt opringninger fra nære og fjerne egne, som jeg modtog på min 35 års fødselsdag. Jeg blev rigtig glad for hver og én og havde en rigtig dejlig dag.




Så har de største brag og omsiggribende tåger sluppet taget i Nørrebro - og det er derfor på sin plads at ønske alle et dejligt nytår.
Det forgangne år blev på mange måder et rigtig godt og lykkebringende år for mig - og jeg håber på, at 2013 også giver anledning og plads til både smil og glæde.
Rigtig godt nytår til alle !


Et gammelt ordsprog siger, at der sker små mirakler når det sner, og i det gamle København er tage og spir på en nat fortryllet af silkeblødt chiffon.
Men det er ikke kun tage og spir som fortrylles, også menneskene og deres hjerter drysses med tryllestøv og spinder en usynlig tråd, som holder dem tættere sammen.
Det er det bedste af det hele.

Rigtig glædelig jul.


 



Hvor blev sommeren mon af?
Den er i følge kalenderen på vej mod efterår og jeg blev derfor mindet om, at tiden igen er løbet fra mig, eller har indhentet mig.
Derfor tænkte jeg, at en opdatering var på sin plads.

Jeg har siden sidste efterår arbejdet for et privat firma, som udvikler virutelle undervisningsmaterialer og løsninger til bl.a. folkeskolen og gymnasiet, men også projektorienterede løsninger som kan finde anvendelse inden for begrebet om livslang læring og bedre sundhed for den enkelte borger.

Dette koncept og projekt fletter jeg i øjeblikket sammen med antropologiske feltstudier, hvor jeg stiller spørgsmålstegn, kortlægger og diskuterer (ofte) uudtalte selvfølgeligheder.
For hvad er det egenlig for normer og værdier vi handler og forhandler ud fra?
Og hvad udgør feltet og hvad bringer vi med ind i dette felt?

Indtil videre har feltstudierne bragt mange grin og åbenbaringer med sig, for der gemmer sig mangt og meget inde bag banale selvfølgeligheder. Og meget er i spil og på spil, når kulturelle reproduktioner trevles op.

Dette var en lille opdate fra en spændende og travl hverdag. Og apropos hverdag. Hvordan lyder en hverdag? En af mine perifere bekendte ønskede at kortlægge netop begrebet "hverdag" gennem feltstudier. Hun gjorde det på den måde, at hun fandt 10 forskellige familier og optog alt hvad der foregik ml. kl. 17.00 og 18.00 i alle familier i en længere periode. Præcis hvad der kommer ud af dette ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at der vil være nogle karakteristika som går igen, og som vi måske aldrig rigtig har skænket en tanke, eller tillagt nogen særlig værdi, selvom det måske er helt centralt for om familiens hverdag hænger sammen eller ej.





 




Virtuelle løsninger i klasserummet! Hvordan?

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget glad for at integrere medie og IT i undervisningen. Denne interesse har udmundet i mange spændende undervisningsforløb og har inkluderet alt fra virtuelle rollespilsture på Frilandsmuseet, til "Go active" arrangementer i DGI byen, opbygning af en virtuel litteraturby i klasserummet og "Build and Play" arrangementer på diverse skoler og lejrskoler. Et af de mest interessante forløb er - når jeg kigger tilbage - et 7 ugers undervisningsforløb i en 7. klasse på en skole nær København. Forløbet havde som ramme, at det skulle være identitetsstyrkende for den enkelte elev og samtidig give nogle kvalifikationer inden for lyrikskrivning i dansk. Det udmundede i et særdeles livligt forløb, hvor eleverne én for én, eller to og to, kom ind i mit lille medbragte pladestudie og oplæste, eller sang lyriske tekster ind, som de selv havde forfattet. Jeg linker her til 3 digte alle skrevet og oplæst af 3 elever i denne 7. klasse. "Hul i hjertet" er komponeret og akkompagneret af mig på tangenter. Underlægningsmusikken til "Hendes forvrængede tårer der skær' i glas", komponerede jeg oprindeligt som en outro til kortfilmen om Strunges digt "Livets hastighed" og "Max gas" er mit hjemmebryggede gangster beat, enjoy!

Lyt til "Hul i hjertet"
Lyt til "Hendes forvrængede tårer der skær' i glas"
Lyt til "Max gas"




Søndag og Pink Caviar.
Findes der noget bedre end en skøn køretur langs Strandvejen på en solskinssøndag? Ikke hvis denne kombineres med en dejlig udstilling på Louisiana, skønne mennesker og frokost i det grønne!
Og det var præcis hvad jeg gjorde - og sikke en fin dag - eller cocktail af søndag og Pink Caviar. Udstillingen på Louisiana, som bær' dette navn levede med fulde op til forventningerne, for næsten som en hvirvelvind fløj sanseindtrykkene rundt i et sandt inferno af klassisk og moderne nytænkning og leflede for nethinden gennem 150 forskellige værker. Noget af det som gjorde mest indtryk på mig var den måske lidt forenklede distingveren mellem "repræsentation" og "overrepræsentation". Repræsentationen skal her blot forstås som selve "værket", mens overrepræsentationen bliver til noget større og mere end det. Det kan til en vis udstrækning sidestilles med en intertekstualitet, hvor et værk bliver noget, som rækker ud over selve værket. Og hvad betyder det? Nedkogt til en "maggi terning" eller "fiske fond" alt efter smag og behag betyder det, at et værk får en dimension mere, når der fx hænger et værk af en jordklode i 2D på væggen, og der parallelt med værket, hænger en oppustelig plastic jordklode i 3D, som svæver i rummet og holdes oppe af...nå ja... en fiskestang! Eller en parkeret bil, som har fået et tryk, der gør bilens karosseri så skævt, at det ligner den omtrent kører på to hjul, selvom den holder blikstille. Fart, stilstand, nuet, øjet der perciperer - og snyder - alt sammen spændende og noget der rækker ud over værket.
Eller et værk som mest af alt ligner en "pixelering", men hvor denne "pixelering" faktisk er en pixelering af et andet værk - nemlig "frokost i det grønne" - det berømte værk af modernisten Manet. Og "frokost i det grønne" blev i takt med mavernes rumlen til frokosten i det grønne- sammen med havudsigt, smørgule fuglefløjt, grøntsagsbøffer og caviar!

God sommer!



Har du gjort din morgenandagt eller set pinsesolen danse?

Skønne helligdage bugner i kalenderen, og i pinsen fejrer vi som bekendt "Pinseunderet i Jerusalem", hvor apostlene var samlet 50 dage efter påske og helligånden kom til syne som en ild, hvorefter apostlene begyndte at kunne tale på en række forskellige tungemål. Dette betød, at kristendommens budskab nu kunne udbredes på en række forskellige sprog. Derfor bliver pinsen ofte betegnet som "kristendommens fødsel".

Denne myte om tungemål i NT har også en parallel via eksempelvis myten om Babelstårnet i GT.


Glædelig pinse!



Kære alle,

Solen skinner i København og sommeren har meldt sin ankomst og puster liv i krop og sjæl og næsebor og smørgule fuglefløjt.

Midt i al denne dejlighed er min store lærereksamen overstået, og selvom min opgave blev vurderet som et færdigt produkt, så er det for mig en begyndende teoretiseren in spe og undersøgelsesproces frem for et færdigt produkt. Og jeg har stadig meget at lære, meget som jeg har lyst til at blive klogere på og det er vel nok de to vigtigste ingredienser for fremdrift, man kan ønske sig.
Midt mellem fuglefløjt og teoretiseren, har jeg også haft den fornøjelse at få tilbudt et spændende arbejde, hvor jeg fungerer som underviser og sparringspartner, på udvikling af virtuelle undervisningsmaterieler, sammen med blandt andet en række dygtige kunstnere, et innovationsfirma og Center for Kultur. Meget berigende og bekræftende arbejde, med et fint kollegialt miljø, fredagsøl og interessante og anerkendende mennesker.

Så jeg er glad og taknemmelig og ønsker alle en rigtig god og dejlig Kristi Himmelfartsdag.






Langsomt forsvinder ordene, når vi opsluges af stilhedens magi, der maler huse og himle over. I et nu sluger jeg alt, som flyver gennem mig og brystkassen springes med 1000 dunkende beats. Flygtigt stjæler vi blikke, mens månen skifter til violet forbigående, kort. Hemmeligt finder vi vej gennem skjulte vulkaner, som ingen ser, fordi de er helt vores egne og dækket af blødt græs og rapsmarker.
Her står vi og fyldes af ømhed, mens verden råber og banker ind i vores bryst. Svimlende beruset mærker jeg jorden under mig.
Her ligger vi med hundrede marmormåner, vægtløse, og forkromede himle, der skyller gennem mig som absint.

(kort prosa, bløde sider- Lulu Dyhr)



Rodede lidt igennem gamle arkiver af "dit og dat" og faldt over et undervisningsforløb, som jeg forestod i en 7. klasse. Forløbet havde som ramme, at det skulle være identitetsstyrkende for den enkelte elev og samtidig give nogle kvalifikationer inden for lyrikskrivning. Det udmundede i et særdeles livligt "hurlumhej" forløb, hvor eleverne én for én, eller to og to, kom ind i mit lille medbragte pladestudie og oplæste, eller sang lyriske tekster ind, som de selv havde forfattet. Jeg linker her til 3 digte alle skrevet og oplæst af 3 elever i denne 7. klasse. "Hul i hjertet" er komponeret og akkompagneret af mig på tangenter. Underlægningsmusikken til "Hendes forvrængede tårer der skær' i glas", komponerede jeg oprindeligt som en outro til kortfilmen om Strunges digt "Livets hastighed" og "Max gas" er mit hjemmebryggede gangster beat, enjoy!

Lyt til "Hul i hjertet"
Lyt til "Hendes forvrængede tårer der skær' i glas"
Lyt til "Max gas"


Jeg ønsker alle en dejlig søndag.



En skøn skøn forårsdag i København bryder gennem mit vindue og jeg kvitterer med et forårsnummer, som jeg engang skrev - og mange forår, er da også gået siden da.
På nummeret medvirker alle tideres "80'er slæng" - med Nanna Lüders på kor, Assi Roar på bas, Peter Kibsgaard på trommer osv. "Forår i 1000 år" indeholder samtidig en slet skjult hyldest til denne periode i dansk musik. Som en lille anekdote, kom det for mine ører, at min forårssang spillede i radioen, kort efter denne opdatering. Det må være to sjæle og én tanke.

Jeg ønsker alle et dejligt forår og en skøn søndag!

Lyt til "Forår i 1000 år"





Hvis himmelen nogensinde skulle komme i bevægelse og nå jorden, ville svingningerne begynde til tonerne af Bachs Violinkoncert -Adagio. Det høres omtrent som fulge, der flyver med silketråd i fødderne, og sætter sig på himmelharpens tag. Og der synger, synger, synger
de og når jeg lukker øjnene stryger de hen over alt mit væsen. Og hvis jeg åbner dem igen ser jeg en chenille, som spinder mellem mig og himmelens skævlende, hvælvende tag.

(Lulu Dyhr- Søndagssider)




 

Hvornår har du sidst hørt en kontratenor?

Til dette spørgsmål vil de fleste nok svare hva' be'har?
Ikke desto mindre er det stadig muligt at høre en sådan i år 2012. I hvert fald hvis man opsøger de mindre spillesteder, som endnu ikke har populærkultur og mainstream øverst på det musikalske menukort.
Det ellers så velklingende navn "John Dowland" - kunne i princippet være en hvilken som helst moderne fyr, men denne her "John Dowland" blev "importeret" til det danske hof og opholdt sig i København fra ca. år 1598 og frem til ca. 1606.
Det var på dette tidspunkt, at Christian d. 4. var konge og han var som bekendt glad for musik.
Ud over, at John Dowland rimer på den måske mest håbefulde danske sanglærke Oh Land, kan man høre værker som "Dear if you change", "Time stands still", "A fancy", "Fine knacks for ladies", "Flow, my tears" eller "Can she excuse". Titler som velsagtens også kunne findes på et værk i år 2012. Nuvel - musikken er anderledes, instrumenteringen er en anden, og der synges i falset. Men budskabet, følelserne, det som rør sig, er forbavsende tæt på den virkelighed, som vi også deler i år 2012. Bemærkelsesværdigt og spændende.




Tak for alle lykønskningerne i forbindelse med min fødselsdag. Det blev en rigtig dejlig dag med alt fra blomster foran min hoveddør, til fødselsdagstegninger fra mine elever, til overraskelser, sms'er, opringninger med fødselsdagssange, gaver fra nær og fjern og ærtesuppe med kammuslinger og trøffelolie. Foruden en skøn tur i det kongelige igår, hvor "Dans2Go" havde premiere. Det er ingen sag at blive ældre! Straks mere udfordrende den anden vej rundt.

Ønsker alle et lunt og dejligt forår!



 

Kære Alle,

Det er blevet tid til lidt opdateringer, for der sker så meget og det er efterhånden sjældent jeg finder tid til at dele nyt i min dagbog.

Min gode ven Jesper, som jeg mødte for snart tusind år siden, er gået i gang med at producere den første musikvideo med min musik. Der har været nogle tekniske finurligheder og spidsfindigheder, men det skulle efterhånden være løst og videoen er snart på trapperne. Projektet er et minimalistisk og ideologisk projekt uden om diverse pengestrømme, og det er sådan jeg bedst kan lide det.

Derudover er jeg igang med et spændende medieprojekt, som går ud på at undersøge hvordan mobiltelefoner kan finde anvendelse i et undervisnings- og læringsrum.
Dette er også et nytænkende og kreativt projekt, hvor nye teknologiske muligheder integreres og forhåbentlig tillige giver mulighed for at styrke mediekompetencen, for der er med de mange nye sociale medier og kommunikationsformer brug for at opnå kompetencer til at afkode, kommunikere og forstå de faceless kvasi-synkrone kommunikationsformer.

Politisk sker der også en masse i Danmark og ikke mindst betalingsringen er blevet offer for symbolpolitik, når det er værst. Dette således at forstå, at betalingsringen og debatten om betalingsringen og argumenterne for betalingsringen er gået fra et reelt ønske om at sænke prisen på offentlig transport og mindske den private biltrafik og dermed også forureningen og støjen fra de mange biler, som hver dag kører rundt i Københavns gamle smukke gader - til kun at handle om kroner. Det er med andre ord lykkedes oppositionen er flytte fokus fra de mange gode argumenter til at fjerne fokus og score billige point i befolkningen - et af symbolpolitikkens særlige kendetegn. Men også medierne har en andel af denne drejning for 85% af betalingsringens presseomtale er negativ - dette til trods for, at der er et flertal blandt Københavns indbyggere FOR betalingsringen.

Danmark er det tredjemest CO2 udledende land i Europa målt pr. indbygger - ikke noget der bliver talt så højt om - og det stemmer også dårligt overens med den måde som Danmark markedsfører sig selv udadtil. Men det er vel ikke urimeligt at gribe i egen barm og indføre nogle tiltag, som vil skabe større kongruens og reelt vil føre Danmark i en mere grøn retning. Statistik viser, at betalingsringen kan mindske CO2 udledningen fra biler i København med ca. 40%, et tal som vil forbedre livet for mange borgere i København. Og til de mange mennesker som hver dag kører ind og ud af København og som eventuelt ser mindre lukrativt på betalingsringen: Flyt til Stockholm, nå nej der er jo også en betalingsring, jamen så flyt da til Rom, nå nej, der er også et betalingssystem, jamen så flyt da til Athen, nå nej der er også et betalingssystem og en bankerot rundt om hjørnet, eller bancarotta som det hedder på italiensk.
Jamen så flyt til London, nå nej der er også et betalingsystem. Jamen så flyt til Sydney, nå nej der er også et betalingssystem og et ozonlag som næsten er forsvundet, grundet CFC-gasser. Jamen så tag da cyklen, eller metroen, eller regionaltoget, eller S-toget eller bussen, eller løb, spring og hop på arbejde. Eller betal for dit eget griseri.





 

Efter en lidt skuffende operaoplevelse i sidste uge, besluttede jeg mig for at prøve lykken igen idag. Valget faldt på Cavalleria Rusticana & Bajadser (oprindelig kaldet Pagliacci), af henholdsvis Mascagni og Leoncavallo - og sikke et festfyrværkeri af passion, forførelse og jalousi på højt internationalt niveau. Det var nu ellers ikke fordi det kolde danske vintervejr bar mig afsted gennem København til Operaen. Men jeg fløj omtrent hjem på en sky af påskekoret fra Cavalleria Rusticana og tenorarien i Bajadser.
Bravo!

 



 

 

Det var ikke uden en vis forventning, at jeg satte mig i den røde velourpolstrede stol på gammel scene.
For det var premiereaften på "Alceste" - en opera skrevet af Gluck - Willibald Gluck - eller Christoph Willibald Gluck. Denne tyskfødte komponist har komponeret mangt og meget og endda boet en del af sit liv i København. Anmeldelserne fra forpremieren var også gode, fire hjerter - for en vellykket opera med en enkel handling. Det sidste er ganske rigtigt. Der var tre akter og de første to handlede om, at Alceste skal give sit liv for den døende konge, for at han til gengæld kan beholde sit. I slutningen af 2. akt, går det op for kongen, at Alceste skal dø for at han kan leve - hvilket kongen ikke kan leve med, for han kan jo ikke leve uden sin elskede Alceste.
Efter en tiltrængt opstrammer i pausen, den traditionsrige campari på premiereaftener, handlede 3 og sidste akt om, at Guderne skulle tilgive eller vise nåde og lade Alceste leve.
Og til sidst i 3. akt sker forløsningen. Guderne lader Alceste leve.
Og tak for det. En tung, tung opera, er endelig tilvejebragt med en lykkelig slutning, alt andet havde også været ubærligt.
Imidlertid sad en del af publikum og sov. Og de gik glip af Alcestes opvågning fra de døde. Ærgerligt, når der nu endelig var et klimaks.

Det kongelige kapel - verdens ældste orkester - spillede nu som altid op til vanlig høje standard, men den overordnede oplevelse var mindre fornøjelig end ellers. Jeg kommer dog snart igen, selvom en ulykke sjældent kommer alene - men det gør lykken vel heller ikke?




Kære Alle,

Endnu et år er fløjet forbi og i forbifarten er kalenderen skiftet ud med en spritny.
2011 blev et rigtig godt og spændende år for mig og jeg ser med optimisme frem mod dette nye år.
For Danmark er året også vigtigt, EU formandsskabet er skudt igang, regentens 40-års jubilæum fejres, regeringen har skiftet kulør og den økonomiske krise stiller nye og større krav til samarbejde, ansvar, men også nytænkning og gå-på-mod.
Jeg ønsker alle et spændende - og udfordrende år.
Godt nytår!



Kære Alle
Så er det blevet 1. december og julemåneden er skudt i gang.
Selvom det kolde vejr, sneen og frosten lader vente på sig, har jeg alligevel lavet et lille vinterportræt i photoshop, som måske i løbet af næste uge, kommer til at stemme overens med årstidens særlige karakteristika.
Glædelig 1. december og hav en skøn julemåned!

 




Af og til er det en fordel at være uenig med sig selv.
Med disse få ord ønsker jeg alle en skøn og glædelig 1. advent.



"Broadway for en aften" havde premiere i Operahuset d. 29.10.2011 og jeg kan varmt anbefale alle som elsker dans, Chopin, Stravinsky og West Side Story at slå et smut forbi og se denne forestilling.
Det var en eminent aften med humor og tight timing, i et sprælsk spænd mellem klassisk og moderne
.

 

Jeg er hjemvendt efter en fantastisk spændende og omfattende periode i Mellemøsten. Mange oplevelser skal smages og tygges på og når dette er sket, vil jeg komme med nye opdateringer her på siden. Indtil da ønsker jeg alle en vidunderlig oktober med brændende efterårssol.



Ønsker alle en skøn, smuk og dejlig sommer


 

Mission accomplished!

Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, når jeg skriver, at jeg følger raketopsendelsen fra Nexø på tætteste hold. Derimod kommer det nok som en stor overraskelse, når jeg skriver, at missionen lykkedes her til eftermiddag. Vi er dermed blot den fjerde nation i verden, som erobrer rummet. Jeg ønsker alt godt på jomfru-rejsen og et stort tillykke.



Kan I se det?

 


Det er blevet forår!

Hvor har jeg længtes efter dig og hvor skal jeg nyde hver en solstråle, hvert et fuglefløjt, og hver en lille ny blomst med forventningsfulde kronblade og støvdragere.
Jeg ønsker alle et skønt og dejligt forår!


Tak for de mange lykønskninger i forbindelse med min fødselsdag, herunder opringninger fra nære og fjerne galakser, kort skrevet med nænsom og kærlig hånd, sms'er, e-mails, samt gaver af både spirende, smagfuld og visuel karakter.

Jeg er glad og taknemlig - og ikke mindst lettet over, at der nu idag er et helt år til, jeg atter skal forældes eller forædles, alt efter smag og behag



På sådan en smuk og stille solskinsøndag, er det muligt at høre den første del af interviewet, nemlig oplæsningen af min novelle "På kryds og tværs mellem før og nu". Rigtig god fornøjelse.
Lyt med her


Jeg skal i radioen og læse op fra en novelle jeg har skrevet og en børnebog, som jeg er ved at skrive. Ud over dette spiller vi nogle af mine mere rockede numre, samt et par numre, der grundet nogle måneders latinamerikansk* inspiration, har fået karakter af salsa, mambo og cha cha cha - og som åbenbart er en ny musikform, der hedder reggaeton (noget jeg ikke var klar over, men det er, som jeg har forstået det en slags fusions undergrundsmusik, på linje med eksempelvis trip hops opståen og udspring af hip hop).
Jeg oploader interviewet snarest og ønsker alle en dejlig vinterferie.

*Med betegnelsen Latinamerika mener jeg de spansktalende lande i Mellem- og Sydamerika og altså ikke alle lande, som ligger syd for USA.



Nu skal I saftsusemig have noget heavy finkultur!
Dette gøres nemt og hurtigt med en af Muses sangtekster, nemlig "Apocalypse please". Apokalypse kommer oprindeligt fra det græske ord apokálypsis, som kan sidestilles med "åbenbaring". Ofte er dette en fælles betegnelse for visuelle åbenbaringer i bibelske skrifter, idet apokalypsen som oftest skildrer det afgørende dramatiske hændelsesforløb frem mod jordens undergang - og efterfølgende opblomstring af en ny verden. Og selvom det er et stort ord med bibelsk reference, som samtidig trækker spor op til Muses sangtekster og Stanley Kubricks film - er både apokalypsen og eskatologien to modige ord, som vedkender sig livets sande væsen og rummer både det gode og det onde - og alt det som ligger ind imellem. Jeg tilføjer, at det kan overvejes om miraklet som skal indfinde sig behøver at være en verdensrevolution, eller om livets mirakel er stort nok i sig selv?! Hør Muses "Apocalypse please" HER

Apropos Valentine's day, så følger her Muses bud på en kærlighedssang. (Neutron Star Collision - Love is forever. ) klik på linket for at lytte med.

Iøvrigt er denne mærkedag ikke som nogle tror opfundet af blomstersælgerne i New York. Oprindelig kan dagen spores tilbage til 1600 tallets England, hvor Sankt Valentine skulle beskytte forelskede par, hvilket er meget romantisk og slet ikke kommercielt.
Happy Valentine's day!



Radio Frihed har genudsendt et interview med mig og min roman, som oprindeligt blev sendt d. 25/7-2008.
Interviewet blev en præsentation af min roman "De blå sko" i form af oplæsning og analyse og en snak om det univers, jeg befandt mig i på de tre uger, hvor jeg skrev min roman. Jeg bliver interviewet af Merete Juhl og interviewet kan høres her
. God fornøjelse!




Fredagen blev skudt igang og fejret i mit ministudie, hvor de første toner af "Big city friday rock bass" har set dagens lys. Det er muligt at komme med på en lytter ved at klikke på dette link.
(Komposition, programmering, keys, bas, guitar, trommemaskine: Lulu Dyhr)
Søndag har jeg levet en flig af min passion ud gennem de sorte og hvide tangenter. Det er indtil videre blevet en 2,22 minutter argentinsk tango fandango - uden slinger i valsen. Den stramme komposition kan høres her
(Komposition og piano: Lulu Dyhr)
God weekend!
Efter weekenden fortsatte jeg i det latinamerikanske lydspor og tog en smuttur til Cuba - i fantasien. Mit nummer som indtil videre hedder "Cuba", kunne iøvrigt lige såvel hedde "cha cha cha" eller "tja tja tja". Det lyder sådan her efter en kort tur i studiet.
Remix Remix2
(Komposition, guiro, maracas, timbales, piano, trommemaskine, programmering m.m. : Lulu Dyhr)

De sidste dage har jeg samtidig med en kort afstikker til biografen, foruden at have undervist i drama, komponeret starten til en cubansk salsa, eller mambo - måske nærmere en fusion. Den er lidt kort, meget kort faktisk, men humøret er i top efter 2,15 minutter i salsa-mambo land. Lyt med her
(Komposition, piano, timbales, maracas, congas, bongo, claves, trommemaskine, programmering: Lulu Dyhr)

Håber I alle får en dejlig uge!



Jeg genså min Michael Strunge film "Livets hastighed" og tænkte, at den - også for andre - er seværdig på en søndag. Derfor kommer der her et direkte link til filmen film/livetshastighed.mov
Og hvis man endnu ikke er rigtig vågen - eller endnu ikke har nået sin morgenandagt, kan jeg varmt anbefale Dolphs nytårstale og linker derfor til udyrets udåd af en åbenbaring. http://www.youtube.com/watch?v=qORF1V-a8Ng
Talen er fra 2005, men er (stadig) "aktuel".



Endelig har de største brag, den værste krudtrøg og de mest uigennemskuelige tågebanker forladt Nørrebro, hvilket betyder, at det nye år omsider er skudt igang - omend med vibrerende trommehinder, uregelmæssig hjerterytme og granatchok til følge. Jeg håber I alle er kommet helt og vel ind i det nye år og med fingrene i behold. For det er vel uden tvivl bedre at have ti fingre på hånden end en på taget! Og selvom taget i det gamle år er sluppet og tavlen er visket ren, mærker jeg allerede nu, at der venter et både udfordrende og spændende år med flere eksamener, undervisning og koncerter. Et nyt kalenderår betyder derfor heller ikke nødvendigvis opbrud og afslutning, men en kontinuitet af det, som jeg har startet og er glad for.
Jeg ønsker alle et rigtigt godt nytår! Og håber at drømme, ønsker og mirakler går op i en højere treenighed! Alternativt en firkløver!




Et velopdragent juletræ smider frakken efter tre dage i stuen! Glædelig jul alle sammen - og jeg kvitterer med mit eget minimalistiske instrumentelle bud på en julesang komponeret en mørk og eventyrlig krystalnat.
Cello, orgel, obo: Lulu Dyhr
Lydteknik, trommeloop: Kalle Bjørnson
Musik komponeret af Lulu Dyhr



Kronik

 

”I FN spiser de gule ris og hunde!”
- Fra Kina til klima

Af Lulu Dyhr Helt 

 

Kina sætter dagsordenen for FN og resten af verden: I Hugo Gårdens kronik ”Nu kommer kineserne” bragt i Berlingske Tidende d. 2. november 2010, argumenterer Gården på forskellig vis for, hvordan kineserne er ved at overtage rollen som økonomisk global stormagt. Gårdens pointe kan kort opsummeres i dette citat: ”Det bør nu gå op for os, at kineserne i et forrygende tempo er ved at overtage USAs rolle som global økonomisk stormagt.”

Men Kina sætter ikke kun dagsordenen økonomisk. Kina sætter dagsordenen for FN og resten af verden. Det så jeg og den fortvivlede klode under klima-topmødet, som ingen i øvrigt længere taler om! Men min tanke strejfede COP15, da jeg bladrede avisen igennem og slog øjnene ned på Gårdens kronik. Nogle uger forinden bladrede jeg tilsvarende avisen igennem og erfarede, at den kinesiske systemkritiker Liu Xiabao, fik tildelt Nobels Fredspris i år– og hans kone på mystisk vis efterfølgende var forsvundet i Kina! I dag sidder jeg så atter med avisen slået op, hvor resultatet af den færdige erklæring for G20 topmødet i Seoul, netop har forladt trykken og fundet spalteplads. Og sidst men ikke mindst, så har COP 16 netop ringet med klokken for sidste gang - og verdens lande er atter gået hver til sit. Endnu et topmøde er slut, og endnu engang er forhandlingerne mundet ud i en aftale, som ikke er ratificeret og indskrevet i en traktat!

Det er ikke mindst i dette øjemed, at denne kronik har fundet vej gennem bogstaverne.
Kina bliver eksponeret som aldrig før. Kina er på alles læber i brancher, virksomheder og organisationer. Kina sætter dagsordenen for FN og resten og verden. Men lad os først spole tiden lidt tilbage.

Hvis nogen skulle have glemt det, så endte COP15 klimatopmødet i en fiasko. Men klimatopmødet, var ikke kun et antiklimaks for klimaet, men også for konsensusdemokratiet.

Kina, et teknokrati, der tydeligvis har problemer med at overholde basale frihedsrettigheder udfærdiget i FNs menneskerettighedserklæring, formåede tilmed under klimatopmødet at gribe ind i selve kernen og hjertet af FN – konsensusdemokratiet, verdens demokratiforståelse. Det gjorde de ved at sætte sig for enden af verdensbordet og forhandle ved at spille konsensus demokratiets trumfkort med militaristisk totalitær præcision. På kortet stod: ”Vi kommer ikke længere end Kina tillader, for vi skal jo være enige”-  og klimaet trak som bekendt sorte per. Netop derfor har dette konsensusdemokrati, FNs beslutningsorgan, spillet fallit i klima-krigen. Denne demokratiske insolvens leder mine tanker hen imod andre beslutningsformer, for at sikre en bæredygtig aftale, som forpligter landene imellem og det enkelte land, i et hidtil uhørt omfang.  

Konflikten mellem at være en suveræn stat, der selv bestemmer og en stat med overnationale forpligtelser, synes at være lige så aktuel, som dengang NATO bombede det tidligere Jugoslavien og verden så til med undren. For hvordan kunne man udefra bestemme slagets gang, når det ikke drejede sig om krig mellem to forskellige lande, men en intern væbnet konflikt i landet selv? Men verdenssamfundet bestemte og sådan blev det, bomberne fløj og borgerkrigen forvandlede sig efter mange granatchok til det, som i dag kan sidestilles med voldsomme uroligheder, had og mindre og større konflikter, inden for det gamle stolte lands grænser, men krigen, ja den stoppede - og heldigvis for det.  

Tilsvarende oplever vi med klimakrigen, at flere af verdens spidser i hvert fald på overfladen, fornemmer, at der må handles her og nu. De største skurke i krigen, Kina og USA, har dog ikke tænkt sig at komme ind i kampen for alvor, idet økonomisk vækst stadig er førsteprioritet og omdrejningspunkt i riget i midten af verden, som Kina kalder sig selv - og Gods own country, som USA benævner sin egen eksistens. Kampen bliver ikke tilsvarende nemmere af, at Kina reinvesterer en stor del af den kapital som USA forbruger på varer og tjenesteydelser i Kina. USA er tilmed afhængige af Kinas reinvesteringer, som pumper penge tilbage i USA's tørstige økonomiske kredsløb og Kina er nødt til at gøre det for at fastholde den magtfordeling, som sikrer, at USA forbruger endnu mere, grundet en fortsat vækst, og dermed køber endnu flere tjenesteydelser og varer af kineserne. Dette sikrer samtidig en stadig vækst til særlig gavn for Kinas BNP. Det kan umiddelbart lyde som en win-win situation, men hvis man kaster et blik på USA's og Kinas betalingsbalance landene imellem,  så lider USA's betalingsbalance voldsomt under denne ordning. Blandt andet derfor ønsker USA at fastsætte en maksimumsgrænse for et lands handelsbalance overskud. Dette for at sikre en mere ensartet konkurrence landene imellem – og altså her USA's bud på, hvordan USA kan sikre en bedre balance i sin egen økonomi specielt i forhold til Kina.

At Danmark under klima-topmødet derfor satte sin lid til USA, som oven i købet ikke ønskede at underskrive Kyoto- protokollen, er mig gådefuldt. At Danmark ligeledes ikke tog højde for Kina som ny kommende supermagt, er mig endnu en gåde.

Mit forslag er i fremtiden at lade de 20 største lande mødes og indgå en aftale. Hvorfor? Fordi de står for op imod 2/3 af verdens CO2 udledning [1] og fordi de og ingen andre, selv skal stå til regnskab for at føre en uansvarlig klimapolitik. Det er ikke rimeligt at lande som Kina og USA skal pynte sig med lånte fjer og Danmark skal stå tilbage som en skaldet høne, der ikke magtede at løse klimaopgaven. Hvem skal fremtidssikre verdens klode, hvis ikke dem som kan? Det kunne samtidig være interessant at se hvordan forhandlingerne ville udvikle sig, hvis de 20 største lande havde muligheden for at sætte sig ved det lange verdensbord sammen. Bevares, det vil ikke være problemfrit. Kina ønsker jo ingen juridisk bindende aftale og det gør USA for så vidt heller ikke, idet den amerikanske forfatning ikke tillader en sådan overnational indgriben. Den amerikanske præsident har med andre ord ikke mandat på egen hånd, til at indgå en sådan aftale, idet dette skal godkendes i kongressen – i øvrigt en kongres, hvor republikanerne tilmed har flertal! Kina ønsker ligeledes ingen form for kontrol udefra; men faktum er, at FN heller ikke har det mandat som kræves, eller den beslutningsform, der kræves for at sætte Kina eller USA på plads. Det er der jo i virkeligheden ingen der har, medmindre boykot og sanktioner er vejen frem .

Mit argument for at lade de 20 største lande indtræde i et forhandlingsfællesskab er samtidig, at de efterhånden mange succesfulde nedrustningsaftaler, der er sket mellem USA og Rusland, netop er sket i kraft af, at de implicerede lande er mødtes og har forhandlet mand til mand. Tanken om konsensusdemokratiet er smuk og går fint i tråd med dansk folkeånd og demokratiforståelse tilbage fra Grundtvig, Christen Kold og Hal Kock og såmænd videre op til politik i dag, hvor folketinget, trods de sidste års blok politik, er kendt for at skabe bredere forlig, end det er egentlig påkrævet for at opnå flertal. Den relativt store opbakning til finansloven, er ofte et godt eksempel herpå.

Som et tredje argument, set i lyset af det netop afsluttede G20 topmøde i Seoul, så har verdens 20 mægtigste lande med en samlet repræsentation på 90 % af verdens BNP og en befolkningsrepræsentation på 2/3 af verdens klode (hvoraf EU i øvrigt tegner sig for den ene af disse 20 repræsentationer) vist – at det er muligt at nå forholdsvis langt på nogle få dage. Hele 20 punkter er  nået frem til fælles enighed og det er slet ikke så lidt endda, [2]

Klimaet er repræsenteret gennem
sektion 13, idet G20 landene har besluttet at udfase subsidier på CO2 belastende energi: (”rationalise and phase-out over the medium term inefficient fossil fuel subsidies; mitigate excessive fossil fuel price volatility”) [3] .

Tilsvarende støttes der i G20s første punkt op om klimaet, idet COP 16 sidst i november i Mexico får disse ord med på vejen: “We will spare no effort to reach a balanced and successful outcome in Cancun”. Dette kan meget vel være begrundelsen for, at der faktisk blev indgået en aftale i Mexico, MEN den blev ikke ratificeret i en traktat!

Såfremt jeg har trådt nogle over deres konsensusdemokratiske fødder, eller andre skulle have fået klimakolde fødder undervejs, vil jeg blot minde om, at den mest primitive løsning, nemlig muligheden for en væbnet konflikt, står tilbage. Det er den løsning som bl.a. NATO har benyttet sig af i Jugoslavien. Ja FN har såmænd også trods ihærdige forsøg på at tvinge nationer til at løse problemer uden krigsførelse via FN-pagten, paradoksalt nok selv været krigskombattant og brudt folkeretten, vil nogle hævde. Dette skete helt konkret, da Nordkorea invaderede Sydkorea d. 25. Juni 1950. I den forbindelse fordømte FN’s sikkerhedsråd de nordkoreanske handlinger ved en 9-0 resolution, (hvor Sovjetunionen i øvrigt afstod fra at stemme) og FN bad sine medlemsnationer komme Sydkorea til hjælp. USA og 15 andre nationer dannede en "FN styrke" for at “hjælpe til”.

Der kan altså argumenteres for, at FN heller ikke altid selv lever op til sit eget idealistiske billede om konsensusdemokrati. Samtidig vil jeg heller ikke selv pynte mig med lånte fjer: Min løsning er set ud fra et konsensusdemokratisk synspunkt ikke ideel! Men reel - og blot den mindst ringe løsning blandt flere løsningsmodeller.

Klimakrigen er heller ikke mere idealiseret og ideologisk end, at klimakrigen også er blevet en værdikamp mellem økonomisk vækst på den ene side  - og et bæredygtigt miljø på den anden. For klimakatastrofer og forurening rammer ikke et enkelt land – eksemplificeret i den polske sociolog Zygmunt Baumans citat: ”Smog er demokratisk”. Med andre ord: Klimaet er en variabel, som til hver en tid må medregnes - så længe der eksisterer liv på jorden. Og klimaet kan tilmed meget vel være afgørende for, hvorvidt der eksisterer liv på jorden. Derfor må konsensusdemokratiet vige til fordel for et mere snævert demokratibegreb, som kan sikre den effektivitet, der er påkrævet for livets videre eksistens. Det kan hævdes, at jeg i min argumentation er både højtragende og sætter de mindre lande ud på et sidespor. Sagen er den, at jeg ønsker at sikre et effektivt og bæredygtigt samarbejde, som netop skal afhjælpe mindre og fattige tredjeverdenslandes klimaproblemer. Når dette kan sikres gennem færre forhandlingspartere, er jeg overbevist om, at disse lande hellere vil undlade at sidde med ved forhandlingsbordet, hvis det netop kan sikre deres fod under eget bord!

Fra Kina til klima handler om livets eksistens.

I øvrigt en eksistens som forhåbentlig ikke skal afhænge af, hvorvidt den er ”made in China”.

 



[1] http://www.dmu.dk/foralle/luft/co2venellerfjende/co2udslippetidanmarkogrestenafverden/

[2] http://ing.dk/artikel/113954-g20-topmoedet-i-seoul-vil-reducere-stoetten-til-fossilt-energi

[3] http://ing.dk/artikel/113954-g20-topmoedet-i-seoul-vil-reducere-stoetten-til-fossilt-energi

 



Pludselig er det blevet december og sne pakker spir og tårne i vat.
Røde tage drysses hvide og på spejlblanke flader viser marmormånen sit ansigt.
Børn glæder sig særligt over julens snalige komme, mens de laver engle i sneen eller kælker tiden bort. Og de voksne - ja de følger med så godt de kan - et skridt senere end ellers planlagt.

December måned er en særlig tid også for mig, for den rummer trods den knappe tid, også et stort og varmt potentiale, som ikke skal ødsles bort, men nydes, som et moderne dobbelt kærlighedsbudskab der både indbefatter en kærlighed til næsten, uden ej at forglemme sig selv.

Det er i dette øjemed jeg skriver denne opdatering. For det har også været et særligt begivenhedsrigt år for mig. Statskundskab er godt i gang og de første eksamener er vel overstået. Jeg har fået indrettet mig og befinder mig vel i mit nye hjem. Det er derfor på sin plads at takke alle dem, som har hjulpet mig undervejs og jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul!

Digtet som følger, er skrevet for år tilbage og er en tanke til dem, som går en svær vintertid i møde. For det er ikke alle som er priviligeret og kan fejre jul med deres nærmeste. En del af det moderne menneskes grundvilkår er en på nogle niveauer svækkelse af de sociale bånd, fordi man som menneske selv skal vælge sociale bånd til. Det er ikke længere givet på forhånd, at man solidariserer og socialiserer med en bestemt gruppe - og det bevirker, at dem som ikke får valgt mennesker til, står mere isoleret, ene og svagt. Grænsen mellem at blive valgt fra - eller ikke selv at vælge til er derfor blevet usynlig.

 

Jordens hjerte
pakkes i cement
gråligt frostlys

hinde af rim

isen synger

til toner af vinter

 

-og alting blir grønt

 



Det er jo alt for længe siden jeg har fået opdateret min hjemmeside. Nogle gange kunne det være belejligt med en automatisk opdatering, omtrent som systemopdateringer af computerprogrammer. Men så nemt slipper jeg ikke og det gør forhåbentligt også læseglæden større. Det er i hvert fald min hensigt.

Mit liv kører på noget som minder om højtryk i øjeblikket, tilmed et velvalgt højtryk, eftersom jeg i vid udstrækning selv vælger min dagligdag. Andre vil argumentere imod dette og mene, at min dag i aller højeste grad er struktureret oven fra gennem systemet. Dette kan synes som akilleshælen i et struktureret samfund, men hvis man finder sit eget system, eller kan kombinere forskellige systemer hensigtsmæssigt, behøver det ikke udmunde i en konflikt, men i stedet en berigelse, idet systemerne ligefrem kan smitte af på hinanden konstruktivt - eller planlægge noget som jeg egentlig ikke ønsker selv at bruge min tid på at planlægge. Nogle vil endda hævde, at systemerne kan ændres, ændres efter input, derved bliver en egentlig forandring mulig. Systemer kan altså modelleres, ellers ville man heller aldrig kunne forklare forandringer i samfundet - og jeg tror, uden at kende min læser, at vi alle kan blive enige om, at der har fundet forandringer sted, et diakron historisk rids, vil i hvert fald, bevise en sådan påstand, omend nogle individer stadig besidder en deterministisk indgangsvinkel til livet. Disse mennesker vil selvsagt mene, at skæbnen og valgene man træffer, ikke er egentlige valg, men forudbestemt. Hvordan deterministerne vil bevise en sådan forudbestemthed, er mig endnu uklar.
Ligeledes er det mig uklart hvordan determinister vil bevise, at tilfældigheden ikke er tilfældig.

Hertil vil jeg blot parre synspunkterne og konkludere, at fordi noget synes tilfældigt behøver det ikke nødvendigvis at være det, eller fordi noget synes forudbestemt, behøver det såmænd heller ikke at være det.
Dette skal ikke sidestilles med, at al dialog og tankevirksomhed er ligegyldig, men blot, at det kan være endog meget svært at bevise, at noget er en endegyldig sandhed.
Men hvad skal vi egentlig også bruge dem til? Hvori ligger udviklingspotentialet i en endegyldig sandhed? Måske er deres egentlige udviklingspotentiale, at de skaber en ufravigelig struktur, idet vi er velvidende om, at vi er født med livet og døden og at vi lever på jorden, som er rund. Det er de rammer vi har at udvikle os under. Lige præcis derfor kan jeg heller ikke lade være med at citere Marx, for nok kan vi fortolke verden og vi kan bruge meget energi på, at fortolke den. En filosof vil eksempelvis bruge et helt liv på at fortolke den. Men det som det i sidste ende kommer an på, er at forandre den. Det er jo selvsagt forandringen, som skaber en ændring. Samtidig kan det selvfølgelig heller ikke udelukkes, at der i fortolkningen opstår en refleksion som efterfølges af en handlen, der skaber en forandring.

Jeg kommer nu til min pointe:
Jeg arbejder i øjeblikket på et tværfagligt glokaliseringsprojekt - og glokalisering er et ord, som netop rummer det lokale i det globale og omvendt. Verden hænger med andre ord sammen i følge denne tankegang og lokale forandringer kan få globale konsekvenser og omvendt. Tænk eksempelvis på krig, miljø, klima. Disse kan få konsekvenser både på et lokalt og globalt plan. Krigen kan ud over den død og ødelæggelse den spreder lokalt, skabe flygtningestrømme, der får konsekvenser globalt. FN og NATO kan ligeledes indtræde i beslutningsprocesser omkring opretning af sikkerhedszoner, nødhjælp og andet - alt sammen beslutninger der foretages på et overnationalt globalt plan, men som får store konsekvenser lokalt. Samtidig kan den verdensomspændende drivhuseffekt, få konsekvenser lokalt i form af lokale oversvømmelser eller lange tørkeperioder.
I den sammenhæng kunne jeg personligt godt tænke mig en forandring. Det er vi nok mange som kunne, uden dog at kende hver og en. Mange støtter op og sender penge, nødhjælp indsamles og genopbygning af lande finder sted. Men samtidig ændrer vi jo ikke ved den livsstil som i virkeligheden forårsager problemerne. Vi konsumerer, sparer penge, køber de varer, som har været under rationaliserings- og effektiviseringskniven. Vi konkurrerer med andre lande - og dem som konkurrerer dårligst taber. Derfor sidder U-landene tilbage med sorte per. Tredjeverdenslandene, klimaet og miljøet, har spillet fallit, for det er på bekostning af disse, at vi kan få den billigste vare.

Jeg siger ikke nødvendigvis, at forandringen skal gå gennem en socialistisk revolution, eller en væbnet konflikt, men jeg tillader mig at spørge, hvor meget er vi villige til at betale for en vare? Spørgsmålet er altså ikke hvor lidt vi er villige til at betale for en vare, men i stedet, hvor meget.

Hvis vi betaler "nok" så kan fabrikken få renset sit spildevand, inden det ledes videre ud og fabrikken kan få et særligt filter på skorstenen. Børnearbejdet kan stoppes og de kan i stedet blive sendt i skole og få undervisning og uddannelse, som på sigt vil skabe bedre levevilkår og mervækst. Samtidig kan arbejdere i U-landene få en værdig løn, hvortil det bliver muligt at opretholde en levestandard.

Den største forhindring som jeg ser det, er at vi er blevet opdraget til, at det er godt at betale så lidt som muligt for en vare. Jeg foreslår som løsning på denne problematik en holdningsændring, som munder ud i en nytteetik, gennem spørgsmålet: Hvad skal jeg som menneske betale for en vare, for at flest mulige mennesker får nytte af min indsats, uden selv efterfølgende at skulle hjælpes?

Afslutningsvis skal det tilføjes, at utilitarismen, ikke er noget jeg vil tages til indtægt for. Mill og andre har været langt mere nyskabende på området end jeg. Jeg sammentænker blot nytteetikken med kapitalismen og den kritiske forbruger. Essensen er her, at det med det kapitalistiske samfund som omdrejningspunkt, regulerings- og fordelingsmekanisme via den generøse kritiske forbruger, bliver muligt at skabe en virkelig forandring, hvor færre har for meget og ingen har for lidt. Det må være et opnåeligt mål i en verden, hvor 25% af jordens befolkning lever under fattigdomsgrænsen, således må der nødvendigvis være 75% som har for meget eller nok.

Jeg spørger derfor igen:
Hvad skal jeg som menneske betale for en vare, for at flest mulige mennesker får nytte af min indsats, uden selv efterfølgende at skulle hjælpes?







Jeg modtager en del henvendelser fra forskellige mennesker i øjeblikket angående min musik. Og jeg vil bare sige til hver og en, at det er jeg rigtig glad for og at det betyder meget for mig. Som eksempel skrev min sanglærer fra år tilbage en mail til mig, som jeg modtog her til morgen. Anledningen var, at hun havde fundet en cd med mine numre og hun skrev, at sangene er unikke og klar til udgivelse. Jeg kan ikke altid selv se det, som andre ser og spørgsmålet er selvfølgelig om jeg er klar til udgivelse. Jeg modnes med tiden, mærker jeg. Samtidig har mit mål aldrig været, at få udgivet min musik. Mit mål med min musik er heller ikke, at det skal lyde cool, smooth og velpusset. Min musik skal ikke være renset for livet, den skal være ægte som livet, der er smukt, grimt, skælvende, givende, usikkert, kærligt, poetisk i øjeblikke, monotont, overraskende, usammenhængende, sammenhængende, skævt og underfundigt. Min musik skal ikke tilfredsstille nogen, eller noget. Min musik er bare mig. Og det som i bedste eller værste fald gør den unik.

Nu er det søndag og jeg vil gerne afslutte med et ord nemlig: Apocalypse. Apokalypse kan samtidig understøtte min holdning til livet, jf det jeg har skrevet ovenfor. Og selvom det er et stort ord med bibelsk reference, trækker det spor op til Muses sangtekster og Stanley Kubrick film. Apocalypsen og eskatiologien er to modige ord, to ord som erkender og vedkender sig livets sande væsen og rummer både det gode og det onde - og alt det som ligger ind imellem. Jeg tilføjer, at miraklet som skal indfinde sig såmænd ikke behøver at være en verdensrevolution, livets mirakel er stort nok i sig selv.

Rigtig god søndag. Min fejres på Johannes Larsen museet i Kerteminde.




 

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, når jeg fortæller, at jeg følger raketopsendelsen fra Nexø på tætteste hold. Opsendelsen kan ske når som helst og jeg ønsker de to danske raketbyggere al mulig held og lykke. Hvis missionen lykkedes, er vi blot den fjerde nation i verden, som erobrer rummet. Jeg krydser mine fingre og ønsker alt godt på jomfru-rejsen.

Okay, kan forstå, at raketten måtte blive på jorden, grundet nogle uheldige omstændigheder, herunder en mekanisk fejl i en ventil. Men jeg følger stadig missionen på tætteste hold og lader propperne springe, hvis rejsen ud i rummet lader sig realisere.




Tak til publikum for en vidunderlig koncertoplevelse i Sjællandsgade. Koncertoplevelsen blev endnu bedre af en mail jeg fik på min hjemmeside, hvor en deltager skrev følgende til mig:

- Hey Lulu. Hvornår spiller DU i Sjællandsgade i dag? VI VIL HØRE DIG, men kan ikke afsætte all day til en babysitting. Solskinssøndagshilsner J.

Tak for mailen, det betyder meget for mig.

Derudover vil jeg gerne takke de andre skønne musikere for dejlig musik og god stemning - og for de mange positive tilbagemeldinger jeg har modtaget i forbindelse med min koncert.

Jeg smiler indeni og ønsker alle en dejlig sensommer og et smukt efterår.





I sin enkelthed handler livet om et overskud på de menneskelige finanser, hvilket jeg kan glæde mig særligt over, efter at have læst en 25 siders rapport fra det økonomiske råd. Jeg kan uden at sige for meget fastslå, at den forbrugsfest vi har været vidne til fra starten af årtusindskiftet (efter IT-krisen) og frem til "boligboble- braget" i 2008, kulminerende med den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, er definitivt slut. Helt og aldeles slut.

Vi kan frem til 2050 regne med at skulle stramme livremmen og spænde bæltet ind. Grunden hertil er bl.a. demografien, og at vi i de år med overskud på de offentlige budgetter ikke har valgt at lægge penge til side, men i stedet har givet eksempelvis skattelettelser. På "the buttom line" er det samlede underskud for de sidste års forbrug og krisen frem til 2010, nået et historisk minus på 800 mia.

Dette er et underskud som er så stort, at der skal igangsættes omfattende reformer og offentlige stramninger således, at en konsolideringseffekt kan finde sted og EU's stabilitets- og vækstpakke med et krav om et underskud der ikke overstiger 3% af BNP, med nød og næppe kan overholdes i 2012. Det kan tilføjes, at der er brug for omfattende reformer og langsigtede planer med målbare pejlemærker og realistiske målsætninger. Det betyder på et forståeligt dansk: Skattestoppet skal ophæves og / eller udgifter på de offentlige finanser sænkes mærbart (også kaldet besparelser og forringelser). Samtidig skal arbejdsudbuddet på arbejdsmarkedet forhøjes -dette betyder eksempelvis afskaffelse af efterløn OG væsentlige stramninger af dagpengereglerne, blot for at nævne nogle få tiltag. Alt imens skal den offentlige sektor gennemgå en periode på de næste 40 år med NULvækst - samtidig med at udgifterne demografisk set stiger væsentligt i den offentlige sektor - hvilket betyder yderligere forringelser og besparelser, såfremt nulvæksten skal overholdes.

Derfor glæder jeg mig særligt over mit overskud på de menneskelige finanser - og gruer for de mennesker, der søger lykken gennem økonomisk vinding.







Som en del af det at være menneske anno 2010 hører projektmennesket. Sådan et menneske er jeg - også i uddannelsesøjemed. Efter et par år med humanistiske fag på KU, føres jeg nu tilbage til det samfundsvidenskabelige fakultet, hvor juraen efter mange års tiltrængt fravær er blevet skiftet ud med noget mere spiseligt - og således står menuen i år på sociologi og politisk teori og idéhistorie på statskundskabs fakultet.
Jeg skal ikke her redegøre for de enkelte detaljer i sociologiens sammensatte univers, men blot tegne en kort skitse af sociologiens - og dermed vores begrebsverden, som udgør en hjørnesten - eller øjesten - i et vestligt moderne menneske. Her tænker jeg særligt på frihedsbegrebet.
Det er øjensynligt ikke et begreb vi tænker over i det daglige og hvis vi gør, er det måske blot en befriende tanke om at være mere fri end så mange andre steder.

For at nuancere dette begreb vil jeg kort give et indblik i sociologiens syn på frihedsbegrebet. Det er nemlig ikke så enkelt og lige til endda.

Grundlæggende set kan sociologiens frihedsbegreb knytte an til et samspil mellem netop frihed på den ene side og orden på den anden. Emancipationen bliver samtidig farvet af, om man opfatter erkendelse og virkelighed ontologisk eller epistemologisk. Men her stopper begrebsafklaringen langt fra. Frihed bliver eksempelvis af Isaiah Berlin defineret som "fravær af ydre tvang" - altså her en negation, eller en negativ definition af frihedsbegrebet. Andre som har en lignende definition af begrebet er Locke, Hobbes og Mill. Det bliver samtidig en teori om de rationelle valg og teoriens svage punkt er eksempelvis manglende information og viljesvaghed. Dette kan true aktørens rationalitet og frihed indefra. Dette bevirker at andre frihedsdefinitioner, så som en normsociolistisk frihedsdefinition kan finde plads. Kant og senere Durkheim og senere Parson kan her nævnes, og her bliver det den indre kamp mellem det høje ideal og de lave lyster og begær som synliggøres. Friheden består her i at være på højde med det bedste i sig selv. Ufri er den som lader sine lyster, sit begær og tilbøjeligheder løbe afsted med sig. Frit er mennesket ifølge denne tankegang, når der eksisterer et tydeligt kulturelt værdimønster, eksempelvis gennem Kants kategorisk imperativ - siden omfortolket af Durkheim til "samfundets kollektive bevidsthed". Det er her centralt, at samfundsmedlemmerne støtter op omkring de kulturelle værdier eller måske endnu bedre, har internaliseret disse.

En anden måde at se frihed på kunne være gennem selvrealisering, her gennem begrebet ekspressiv materialisme. Friheden består i at være i kontakt med og udvikle sin indre essens, kerne og natur og samtidig skabe en balance mellem den indre kerne og den ydre virksomhed. Ufri vil den person her være, som kun vælger uddannelse eller erhverv gennem lyst, idet det blot er mindste modstands vej - og dermed ikke selvrealiserende i udstrakt grad. Ufri vil den person ligeledes være som uddanner sig efter pligt, idet det egentlige selv ikke bliver realiseret og aktualiseret. IDEHISTORISK ses ophavet til dette frihedsbegreb gennem Aristoteles metafysik og den ontologiske forestilling om en tings væren, også kaldet eidos. Senere hen ses Hegel og Marx som delvis bygger på denne tankegang, hvor selvrealisering gennem arbejdet finder sted, idet mennesket er et arbejdende væsen. Men selvrealiseringen finder kun sted såfremt arbejdet er selvstyret eller autonomt. Hvis dette ikke er tilfældet vil en fremmegørelse ifølge denne tradition finde sted. Men fremmedgørelsen kan ophæves og når det sker, kan en ny objektivisering finde sted, gennem åndens dannelsesproces. Der er altså mulighed for at lære sig selv at kende på ny - såfremt processen lykkedes.

Frihed kan også defineres som kreativitet eller creatio ex nihilo. Personen er således fri ved brug af opfindsomhed og forestillingsevne, så længe personen klarer at bryde med det vaneprægede, rutinemæssige og forudsigelige. Det gælder altså om at improvisere over og refortolke eksisterende livsmønstre. Blumer er her en foretaler og samtidig en kritiker af funktionalismen, hvor samfundsmedlemmerne bliver oversocialiseret og samfundsstyret ifølge Blumer. Blumer mener derfor, at sociologien bør forlade funktionalismen og undgå at analysere samfundslivet. En central problemstilling inden for sociologien er netop problemstillingen omkring "at analysere sig selv". Hvordan kan man analysere (samfundet) når man selv er en del af dette?

Frihed kan også ses som radikal andethed, idet den postmoderne sociologi netop bryder med ovenstående frihedsdefinitioner ved ikke at have en egentlig kerne. Pointen med den postmoderne sociologi er, at frihed defineres gennem det ikke-egentlige og det ikke- identiske.

Frihed kan også ses som demokrati, en sociologisk påmindelse. Ovenstående frihedsdefinitioner, har samtidig ikke lagt en særlig vægt på den politiske dimension i frihedsbegrebet. Såfremt individet ses som en del af en gruppe, eller eksisterer i et omkringlæggende samfund med givne love og regler, kan det demokratiske frihedsbegreb stå som et central omdrejningspunkt i vores vestlige frihedsdefinition.

Her gives ingen nemme svar eller løsninger, derfor vil jeg blot slutte med Sartres frihedsdefinition, hvor frihed ses som valgfrihed, repræsenteret gennem Sartres "væren og intet". Mennesket er frit og træffer sine egne valg. Derfor er det at Sartre siger, når en ung mand beder om råd i forhold til, hvorvidt den unge mand skal drage i krig og tjene sit land eller blive hjemme hos sin familie: "Valget er dit, vælg selv".

Jeg vil ikke her pådutte nogen noget, og derfor blot opfordre læseren til at tænke over, om man nu egentlig også føler sig fri. Måske er Rousseaus udtalelse "Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker" - ikke mindre aktuel i 2010 end i 1762.

Sat på spidsen kan man overveje om essensen af frihedsbegrebet blot handler om at begrænse sin udlængsel eller udvide sin begrænsning.

Det vil idéhistorien blandt andet kunne give nogle forskellige bud på, men det vil jeg komme ind på ved næstgivende lejlighed, idet mit studie af politisk teori og idéhistorie på statskundskab KU, stadig er ret nyt.













Højskolesang

En hyldest til livet!


 

Jeg har brugt de sidste nætter på at klippe en kortfilm, som i tematik og udtryk er bygget op omkring Michael Strunges digt "Livets hastighed". Det har været et spændende pionerarbejde, hvor jeg har komponeret musik, filmet, klippet, indtalt og eksperimenteret med lyd og billede. Resultatet kan ses her

God fornøjelse og god weekend!




Jeg skynder mig at slå et slag for færøsk litteratur ved at anbefale William Heinesens novelle "Grylen" til alle litteratur interesserede. En forholdsvis kort novelle; med en dionysos figur repræsenteret ved thyssosstaven, vedbendkransen, kit skindet. Derudover er novellen baseret på en myte og opererer med alle tre mytiske niveauer, herunder selve myten, afmytologiseringen og genfortryllelsesprocessen. Novellen er en ekstradeigetisk heterodiegetisk fortælling, som ender et sted ude i horisonten, hvor myten må ophøre for at overlade pladsen til moderniteten. Hele spektret mellem tradition og aftraditionalisering balanceres flot et sted mellem himmel og jord. Opbruddet, splittelsen, samt en skiftevis bevægelse mellem ordene og poesien, mellem fortiden og fremtiden, giver novellen karakter af modernisme - og hele den moderne refleksivitet, tvivlen og det angstprægede menneske, står et sted og venter på at blive formet af den moderne verden. Novellen befinder sig i et grænseland mellem før og nu og det uundgåelige, civilisationen.

Hvis nogle skulle vælge at læse Grylen efter denne korte introduktion og efterfølgende får mere blod på tanden, vil jeg anbefalde Peter Høegs roman "Kvinden og aben" - hvor hele identitetsspørgsmålet omkring vores civilation og det at være menneske træder frem i et lys som må blænde læseren, omtrent som tømmermænd på en solskinsdag.




Jeg takker for alle lykønskninger i forbindelse med min fødselsdag, herunder opringninger fra nære og fjerne galakser, kort skrevet med nænsom og kærlig hånd, samt gaver af både spirende, smagfuld og visuel karakter.

Jeg er glad og taknemlig - og ikke mindst lettet over, at der nu idag er et helt år til, jeg atter skal forældes eller forædles, alt efter smag og behag.




Ttiden mellem det postmoderne og det senmoderne samfund, er kendetegnende ved at stille sig mellem to stole, troen og tvivlen. Ingen af disse begreber kan eksistere uden den andens modsætning. Således giver troen ingen anledning til at tro, såfremt tvivlen ikke fandtes. Den moderne refleksivitet er måske ikke så moderne endda, men en gammel erkendelsesteoretisk problemstilling. Kant skildrede denne problemstilling ved et "an sich" og et "für uns" - det er således altid muligt at tolke noget ud fra selve værket (eksempelvis et litterært værk) og det er muligt at tolke det für uns (det omniponte subjekt - den subjektive vurdering). Det erkendelsesteoretiske problem består i, at få disse to forskellige erkendelser til at smelte sammen til en ny og større bevidsthed.

I forlængelse af troen og tvivlen - et grundvilkår i vores eksistens - vil jeg dele troen og tvivlen ind i fire mulige kombinationer:
1) Man kan vælge at tro på tvivlen
2) Man kan vælge at tvivle på troen
3) Man kan vælge at tro på troen
4) Man kan vælge at tvivle på tvivlen

Fire ikke-uvæsentlige kombinationer i tilværelsens eksistentielle grundvilkår. Et grundvilkår som i virkeligheden måske slet ikke er så moderne, men som kan ses i både den monolitiske middelalderlige diskurs og den pastorale diskurs fra det 17. århundrede.

Eller vi kan spole tiden endnu længere tilbage i forsøget på at påvise, at den moderne refleksivitet, slet ikke er så moderne endda: "Det jeg ved med sikkerhed er, at jeg ingenting ved" - et af Sokrates mest berømte citater. I øvrigt et citat, som vel trods sit berettigede udsagn, efterlader vidensdelingen i en gråzone af et ingenmandsland. Det kan med andre ord tolkes som et noget relativistisk udsagn- et udsagn som kan betvivle alt -selv det faktum, at jorden er rund. Jeg vælger imidlertid at fastholde, at jorden er rund, og mener, at socialkonstruktionismen bør flyve en tur ud i rummet og tage et blik udefra og ind.

Hegel kunne måske være potentialet i den moderne refleksivitet, for det er jo i fremmedgørelsen, at mennesket bliver et objekt i sig selv og dermed får mulighed for at lære sig selv at kende på en ny måde, en slags "åndens dannelsesproces" i Hegelsk forstand. Hvis processen lykkedes kan mennesket opnå en øget erfaring, en erfaring som måske kan lede hen imod en erkendelse af, at ikke alt er relativt, men at døden, livet og jordens runde form, er falsificerbare størrelser. Ja selv troen og tvivlen kan deles ind i forskellige grader. Der er jo øjensynligt forskel på at tro på troen og tvivle på troen. Vi kan med andre ord hele tiden vælge at tvivle eller tro, og det er til alle tider et eksistentielt grundvilkår, så længe mennesket evner at percipere. Og perceptionen foregår såmænd hele tiden, hvad enten vi tror det eller ej. Vi kan så afslutningsvis vælge at tro på det vi perciperer, eller vi kan vælge at tvivle på det. Og det handler i bund og grund om enten at være tro mod sig selv eller at tvivle på sig selv. Måske er det væsentligt i sådan et dilemma at lade tvivlen komme troen til gode?






Ønsker alle et godt, varmt og lykkebringende nytår, hvor drømme, eventyr og mirakler går op i en højere treenighed!

Rigtig godt nytår!


Jeg ønsker alle en glædelig jul!

Samtidig vil jeg gerne takke alle, som har været med til at gøre dette år til noget særligt. Det har været et af de mest begivenhedsrige år i mit liv og det er med både optimisme og vemod, at jeg siger farvel til 2009 og goddag til 2010.
Det blev året med ildebranden, året med næstekærligheden og kærligheden, det blev også året med eksamener både af den almindelige slags; men også eksamener af langt mere eksistentiel karaktér. Det blev året, hvor jeg faldt lidt til ro og fejrer julen i Danmark, og det blev året med alt for få timer, korte dage og halve uger. Det blev et år med lyse - og mørke tider, varme sider og skyggesider. Og det blev året hvor mekanisk tid, kropslig tid, atomtid, ulvetid og juletid kom i mål på samme tid.
Apropos juletid - så håber jeg på hvid jul med dansende snefnug i ballerinaskørt eller vulkanvinter i tricot.

Rigtig glædelig jul!



Året er snart slut - og det har været et spændende et af slagsen. Ikke blot for mig; men for resten af verden. Magtfordelingen er endnu engang vendt og Kina har sat sig for enden af det lange verdensbord og svinger nu diegentstokken med minutiøs, militaristisk, totalitaristisk kompromisløshed. Således sætter Kina dagsordenen for FN og resten af verden. Kina, et teknokrati, har for nu at sætte trumf på, valgt at benytte sig af et af demokratiets og FNs ypperste og mest sarte spillekort, konsensusdemokratiet. Kina, et totalitært diktatur, har for at sige det lige ud, formået med meget stor præsicion at finde esset i ærmet og overtrumfe ved at gribe ind i selve kernen og hjertet af FN og verdens demokratiforståelse og netop derfor har dette konsensusdemokrati, FNs beslutningsorgan, spillet fallit. Denne demokratiske insolvens leder mine tanker hen imod andre beslutningsformer, for at sikre en bæredygtig aftale, som forpligter landene i mellem og det enkelte land, i et hidtil uhørt omfang.

Konflikten mellem at være en suveræn stat, der selv bestemmer og en stat med overnationale forpligtelser, synes at være lige så aktuel, som dengang NATO bombede det tidligere Jugoslavien og verden så til med undren, for hvordan kunne man udefra bestemme slagets gang, når det ikke drejede sig om krig mellem to forskellige lande, men en intern væbnet konflikt i landet selv? Men verdenssamfundet bestemte og sådan blev det, bomberne fløj og borgerkrigen forvandlede sig efter mange granatchok til det, som i dag kan sidestilles med voldsomme uroligheder, had og mindre og større konflikter, inden for det gamle stolte lands grænser, men krigen, ja den stoppede - og heldigvis for det.

Tilsvarende oplever vi i disse dage en ny form for krig, klimakrigen, hvor langt størstedelen af verdens spidser i hvert fald på overfladen, har fået en fornemmelse af, at der må handles her og nu. De største skurke i krigen, Kina og USA, har dog ikke tænkt sig at komme ind i kampen, sådan lige med det samme, idet økonomisk vækst stadig er førsteprioritet og omdrejningspunkt i riget i midten af verden, som Kina kalder sig selv, og Gods own country, som USA kalder sit eget land.

At Danmark under klima-topmødet således satte sin lid til USA, et land som i sin tid, ikke ønskede at underskrive Kyoto- protokollen, er mig stadig en gåde. At Danmark ligeledes ikke tog højde for Kina som ny kommende supermagt, er mig ligeledes en gåde. Og at Lars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard skulle lede forhandlingerne og få en aftale på plads, er mig ikke mindre end uforklareligt. To mennesker uden den fornødne erfaring, som det kræves for at kunne forhandle på topniveau. To mennesker som helt grundlæggende mangler indføling og forståelse for de mekanismer, kodeks, værdier og kulturelle forskelle, der hersker indbyrdes landene imellem. Sådanne forskelle skal behandles med respekt, før der kan forhandles med effekt, for nu at bruge en lidt kæk vending.

Hvis nogen skulle have glemt det, så endte mødet i en fiasko og katastrofen blev uden at sige for meget, hjulpet på vej af en overophedet Connie Hedegaard og en Lars Løkke Rasmussen som gik kold.

Mit foreslag er i fremtiden at lade de tyve største lande mødes og indgå en aftale. De står for langt størstedelen af CO2 udledningen. Det kunne således være interessant at se hvordan forhandlingerne ville udvikle sig, hvis de havde muligheden for at sætte sig ved det lange verdensbord sammen. Bevares, det vil ikke være problemfrit, Kina ønsker jo ingen juridisk bindende aftale og det gør USA for så vidt heller ikke, idet den amerikanske forfatning ikke tillader en sådan overnational indgriben. Den amerikanske præsident har med andre ord ikke mandat på egen hånd, til at indgå en sådan aftale. Kina ønsker ligeledes ingen form for kontrol; men faktum er, at FN heller ikke har det mandat som kræves, eller den beslutningform, der kræves for at sætte Kina eller USA på plads. Det er der jo i virkeligheden ingen der har, medmindre boykot og sanktioner er vejen frem - men er det nu også nødvendigt, for hvem gider egentlig, når alt kommer til alt købe noget, hvor der står "made in China"?

Tilbage, som den sidste løsning, står muligheden for en væbnet konflikt. Den vil i sidste ende løse alle verdens klimaproblemer, for hvis det kommer til kamp, og krig, vil den næste krig, om mange herrens år blive kæmpet med bue og pil, sten og økse, eller hammer og segl, alt efter ideologisk overbevisning.




 

 

 



Der lange arm der Stazi.

Af Lulu Dyhr Helt

 

 

På perronen i det gamle Østtyskland, står jeg og min hemmelige ven og venter på det næste gule tog med brunt interiør. Vi skal mod Stazis hovedkvarter, som i øvrigt stadig har hemmelig adresse, her tyve år efter murens fald. Meningen med den lange rejse er, at vi skal undersøge fordomme omkring tysk identitet. Er østtyskerne med andre ord, stadig mærket af ”Der lange Arm der Stazi?”.

Toget ankommer majestætisk nærmest marcherende med en blanding af tysk minutiøs punktlighed og militant selviscenesat præcision og da vi efter det obligatoriske ”hvin” nærmest lydløst glider ind i den brune kupe, falder vores øjne straks på en kvinde. Således og uden yderligere forbehold eller ophold, vil vi nu fortælle historien om kvinden, Claudia Schniffer, der befinder sig i samme tog som os, på et sæde lige over for, et sted i øst.

Vi indtager vores position med vestlig charme, henslængt og henkastet samtidig med, at vi betragter denne Claudia Schiffer i det skjulte, ved dels at lade øjnene køre rundt i hovedet, for efterfølgende at ændre øjnenes position og dels ved at lade øjnene zigzagge frem og tilbage mellem hende og urskiven, udelukkende for at vække mindst mulig opmærksomhed.

Umiddelbart ved første forsøg på nærkontakt, virker hun genert denne Claudia, ja ligefrem sky. Det synes vanskeligt, ja noget nær umuligt at få etableret nogen form for øjenkontakt. Taktikken med de rullende zigzag øjne, er med andre ord, gået ind i en fase, hvor muligheden for succes er mindre end først antaget. Og som de grå betonhuse farer forbi og skilte stimler sammen og ændrer navn, ebber håbet ud.

Schniffer, vores hovedperson, som stadig sidder på sit østtyske sæde i den brune kupe, er med andre ord umulig at komme ind på livet af. Men pludselig, som vi mindst venter det, sker der noget uventet. En forvandling indtræffer. En forvandling som kommer til at betyde, at Claudia Schniffers identitet, nu går fuldstændig i et med de resterende omgivelser. 

Denne Claudia, denne næsten usynlige kvinde, som vores øjne stadig følger med største opmærksomhed, begynder pludselig uden nogen forvarsling at røre på sig. Der går et gys igennem vores inderste og hjertet begynder at hamre bag det spændte bryst. Claudia improviserer som aldrig før og vover sig nu mellem to unavngivne stationer (A og B) helt imod vores forventning ud i det, der ved første antagelse ligner en praktisk opgave: Nemlig at ordne nogle papirer, det ser det i hvert fald ud til ved første øjekast, i øvrigt et øjekast, hvor vores øjne endnu engang triller rundt i hovedet, for efterfølgende at zigzagge og stirre vildt. Nogle vigtige papirer er der tale om velsagtens, for hun tager ingen notits af, at vi betragter hende. Og tager billeder og filmer. Vi filmer hende mine damer og herrer! Hvorvidt hun mærker dette indgreb, denne tekniske finesse, må stå hen i det uvisse, idet der ingen reaktion eller aflæsningsmulighed er at spore bag det anonyme, østeuropæiske ansigt. Intet! Ikke så meget som et løftet øjenbryn. Vi tænker hvad hun tænker? Det virker omtrent som et mysterium, som en by i Rusland, ja ligefrem en gåde at gætte rigtigt. 

Vi ville gerne have spurgt hende om en masse ting, for vi havde meget på hjertet, denne Donnerstag i øst. Eksempelvis ville vi gerne starte med et kort spørgsmål: Hvordan føler du indeni? Grå og rød? Efterfulgt af et længere spørgsmål: ”Hvilke minder har du fra tiden, hvor overvågning ikke bare var en pligt, men et nødvendigt onde, ja ligefrem en sammenhængskraft, omtrent som et sikkerhedsnet, der sikrer at alle har de samme rettigheder og således bliver lige meget overvåget?”.

Kvinden som stadigvæk er næsten usynlig, og som vi derfor finder svær at filme, har tydeligvis læst sine lektier i øst, hun er intet mindre end et skolet pragteksemplar, sidder rank og ret, tager ingen plads, stiller ingen spørgsmål, eller svarer igen, dette væsen gør for at sige det lige ud, intet væsen af sig.  

Som toget kører af sted på skinner af det hårdeste jern, og bevæger sig gennem et gråligt landskab, opstår der imidlertid en ny bemærkelsesværdig situation. En form for harmoni. Omtrent som en fællesskabsfølelse mellem Claudia, jeg og min hemmelige ven, mellem omgivelserne og togets vuggende vogn, mellem de grå bygninger og den blege himmel. Denne følelse resulterer i, at det virker helt naturligt for hende blive overvåget og for os at overvåge.

Tænk engang, Stazi findes 20 år efter murens fald. 20 år! Det er således muligt at rekonstruere et ellers uddødt fænomen, hvor end der er to øjne som betragter. Og efter denne rapport er slut, arkiverer vi vores observation, som en del af en videnskabelig dokumentation i en af de mange skuffer, under en hemmelig bygning, eller gemmer den på computeren, med dertil indrettet adgangskode og log in. Vi arkiverer den og gemmer den et hemmeligt sted, for efterfølgende at lade den trykke i vest, som et bevis på mødet mellem to mennesker, to kulturer og resultatet der kom ud af dette møde, nemlig det som NATOs generalsekretær ynder at kalde ”et historisk øjeblik”.

Det bliver således, hvor underligt det end må lyde, i overvågningen af andre og i den spejlingsproces som opstår, at vi får mulighed for at lære os selv at kende på ny. Og med dette gennembrud og denne erkendelse i bagagen, blinker jeg frækt til min hemmelige ven, samtidig med at toget farer forbi og på ny konstruerer og ændrer billedet af verden, som vi opfatter den. I denne erkendelsesproces ligger intet mindre end selve løsningen på meningens væsen og åndens dannelsesproces. Det er derfor af største relevans at bruge en linje på at takke Hegel. Hegel! Mine damer og herrer! Tak Hegel! For din teori om ”Verfremdung og åndens dannelsesproces”. Takket være dig, en for længst afdød filosof, er overvågning atter blevet spass og et helt grundliggende gode, for alle øjne som kan se.

Men hvad med friheden?

Mine kammerater! Friheden til at vælge valget, det kære valg, ligger i muligheden der opstår mellem at se, eller lukke øjnene, for det man ser.

Således oplyst skifter jeg spor og vogn og vender næsen mod vest, mens jeg lader blikket flakke gennem ruden, hvor landskabet og huse forpustet haster forbi, for efterfølgende at indhente hinanden, eller forandre sig eller male hinanden over med farver der starter som en dyster grå og en kedelig grå, betongrå, askegrå og cementgrå,  og som jo tættere vi kommer på den vestlige grænse begynder at funkle metalgråt, perlegråt, pastelgråt og til sidst platingråt.

Endelig! Toget standser med et hyl, og jeg glæder mig til at gå rundt i vestlig frihed. Men friheden i vest kære læser, er omgivet af overvågningskameraer og andre tekniske vidundere, der passer på os, 24-7, eller som min hemmelige ven siger: ”Vestens vågne øje sover aldrig.”  Aldrig! Det kan således være nemt at se kæppen i den andens øje eller øre; men svært at se bjælken i sit eget.

Men det er alt sammen af mindre betydning, for kun få ting, for at sige intet, kan overleve lige så meget, som ordsproget - øst vest hjemme bedst.





Egentlig har jeg det meget ambivalent med at give bandekrigen spalteplads. Mit syn omkring sådan et emne er i bund og grund, at dette ikke skal italesættes og dyrkes; men netop have mindst mulig opmærksomhed; samtidig med, at de forskellige instanser arbejder på højtryk for at bekæmpe uro i det fælles offentlige rum. Omvendt læste jeg om 4 skudepisoder på 5 dage og det er svært at vende det døve øre til, når krudt og kugler flyver om ørene.

Det fik mig samtidig til at tænke tilbage på dengang, jeg boede i USA, og de mange gange jeg har færdes i skumle kvarterer. På det tidspunkt, hvor jeg boede i Michigan var Detroit verdens farligste by, der var således flest mord pr. indbygger og der var flere skydevåben end biler, til trods for, at byen er centrum for bilkæder som Ford, Chrystler og General Motors. Jeg husker tydeligt de gange jeg var i Detroit. For det første fordi jeg overværede en af verdens første "STOMP" koncerter. For det andet fordi, der som noget nyt i mit liv, var steder man slet ikke færdes af frygt for sin egen sikkerhed. For det tredje fordi der var lyskryds, hvor man ikke holdt tilbage for rødt; af den simple grund, at det var for farligt at holde stille. Samtidig var det en selvfølge og helt naturligt at låse bildøren indefra, mens man kørte rundt fra a til b. I New York, Washington D.C. Phiiadelphia og Chicago, har jeg oplevet lignende områder, hvor man enten ikke kommer, eller holder tilbage for rødt lys. Tilsvarende har jeg i flere af storbyerne set pansrede politibusser, hvor politifolk med få minutters mellemrum, ankom med arresterede i håndjern og satte dem ind i bussen og når denne var fyldt, kørte man af sted mod stationen. Det tog cirka en halv time at fylde bussen. Og som kontrast hertil, har jeg oplevet dødsstraf i Beijing for lommetyveri. Her gjalt det således om ikke at gribe fat i tyven, selvom man blev bestjålet.

Parallellen til denne historie er, at vi i Danmark oplever en ny form for kriminalitet, foruden den organiserede østeuropæiske lommetyv, som ikke skal omtales nærmere her. Nemlig en hårdkogt kamp om narkoterritorier - en kamp som vel bedst kan sidestilles med en dårlig amerikansk gangster-film. Der er således ikke meget Al Capone og Scarface star quality, ved at køre rundt i en Polo Folkevogn og skyde nervøst omkring sig. Det kan i bedste fald vidne om en finanskrise, også inden for disse rækker - i værste fald kan det vidne om manglende forståelse, for den rolle og identitet man påtager sig. Den første såvel som sidste tese, kan undertøttes af det faktum, at der ikke er meget luksus, identitet eller stil over jogging bukser og hættetrøjer. Jeg ville, hvor afstumpet det end må lyde, nok besidde en større forståelse for vigtigheden af deres ærinde, og deres kodeks om "street-credit og respekt", hvis de iført deres armani suits, ankom i en convertible Cadillac med kromskinnende kofanger og guldbelagte tromlepistoler.
Men det gør de mig bekent ikke.
Derfor vil det passe bedre til situationen, samt deres tøjstil og økonomiske formåen, hvis de i stedet blev udstyret med hundeprop-pistoler og fri adgang til radiobilerne i Tivoli.
Jeg sponsorerer gerne.



Kender du det?

Jeg drømte den mest vidunderlige drøm i nat. Sådan en drøm, hvor alle ens inderste drømme, pludseilg får liv og bliver til virkelighed.
Samtidig med, at denne her drøm udspillede sig på et krøllet lagn, der sover om dagn'- drømte jeg en drøm - inde i selve drømmen. I denne drøm stillede jeg spørgsmålstegn ved noget af drømmens hændelsforløb og oprigtighed. Jeg ville have vished om validiteten, for mig kan man ikke snyde i en drøm, drømte jeg. Det blev med andre ord en drøm af en drøm, en såkaldt rammefortælling, hvor den ydre drøm befinder sig på et meta-diegetisk niveau i mere end en forstand.

I dag drømmer jeg videre - også i mere end en forstand - og det krøllede lagn, ja det sover vist stadig.




Jeg har været i cirkus for første gang i mange år. Det blev en interessant oplevelse, fordi cirkus for mig befinder sig i et følelsesmæssigt farligt og mørkt grænseland. Således betages jeg af menneskets evne til at fortælle historier og cirkusartisterne fortæller deres gennem kropssprog, udseende og musik. Udtrykket bliver samlet i beskuerens øje og frem toner en vemodig og sørgelig verden, omtrent som faldne stjerner, der stadig glimter i et mørke. Deres skæbne og historie rører ved mig og jeg har en fornemmelse af, at de er brudt ud af normen og rollen, fordi de ikke passede ind. I ventetiden mellem denne verden og hinsides, søger de at finde sig selv på ny, gennem glimtende uniformer og forskellige kasketter.

En udbrydergruppe, hvor "the show must go on" selvom der synes langt mellem de store numre. Vemodigheden blandes med projektører, spotlights, blinkende palietter og uniformer der er for store eller sigøjnere, som i mængden har fundet hinanden. Følelsen efter forestillingen rummer en afmagt og et ønske om give dem noget, de virkelig kan glædes ved og grine af. Et ønske om at forene disse tabte sjæle med deres familier og lade en varm og dyb kærlighed gennemvarme deres hjerte.

Måske er det mig, som blot er følsom og sart, eller har et sensitivt vindue, der lader alt strømme ind. Måske er det blot mig og børnene, for de var mindst lige så skræmte som jeg. Måske er det derfor jeg kun var i cirkus en gang, som barn. Næste gang bliver det nok zoologisk have, selvom nogle vil mene, at det er synd for dyrene. Jeg tænker, at det umiddelbart kræver en bevidsthed hos det enkelte dyr, hvis det skal føle og registrere en indespærrethed. Dyrene er med andre ord fanget, men er ude af stand til at registrere dette. Måske er det denne fangethed, jeg fornemmer i cirkus. Mennesker som er fanget af deres fortid og deres ar, hvilket både de og jeg opfanger gennem en bevidsthed. Det er måske det, som er vemodigt. Det at smile, selvom man græder. For jeg kan se de græder, selvom de smiler. Og det er ikke tragikomisk; men tragisk.


Min dag i dag, blev ikke som dagen var tænkt i går. Nogle gange, faktisk ret ofte, sker det, heldigvis eller desværre, at dage bliver til noget andet end det, de var tænkt. Som hvis virkelighedens skygge tager frakke på og går hånd i hånd med perception og refleksivitet.

Summa summarum igår fik jeg ryddet op i mine emails og fandt gamle mails, jeg for længst troede var blevet slettet og nye, som jeg end ikke vidste fandtes. Navne dukkede op til højre og venstre, sammen med flybilletter og langdistancekorrespondance og en historisk rejse startede med mange stop undervejs. Samtidig med denne rejse, voksede en metabevidsthed i mig, efterhånden som brudstykker af forgangen tid fandt vej. Strukturen blev tydeligere som personerne dukkede op og roller blev uddelt på kryds og tværs. Mit liv blev på en eftermiddag et narrativt forløb med rammefortællinger og forskellige hypodiegetiske og metadiegetiske niveauer, foruden kumulative handlinger, episodiske fortællinger, samt en konstant vekslen mellem mimesis og diegesis. En sådan helt almindelig eftermiddag, blev bogstaver til levende mennesker og livet lod mig forstå, at jeg ikke blot lever; men har levet. Det blev en form for socialkonstruktivistisk erindringspædagogik og endnu et eksempel på, hvordan vi i den virkelige verden former, gestalter hinanden og - i den virtuelle verden - fletter eller vikler os ind og ud af hinanden. Mine elektroniske breve blev som et rodnet med lange strittende fangarme, der greb ud og favnede alt det, der engang har haft en nerve eller sjæl, eller begge dele på en gang.

Livet lader mig med andre ord forstå, at jeg er et produkt af min fortid og - at jeg samtidig har skabt min fortid. Denne vekselvirkning mellem internalisering og eksternalisering, mellem at dannes og danne, bliver et billede på den vekselvirkning, som også foregår mellem den virtuelle - og den virkelige verden. Når integrationen lykkedes og reifikationen finder sted, da giver livet en dynamisk mulighed for at trænge ind og ud gennem fortidens ormehuller. Vi kan altså allerede i år 2009 benytte os af fire dimensioner i stedet for tre. Det gamle udtryk "at få en dimension mere med i tilværelsen" er nu blevet mulig, blot ved at trykke på en knap; omend det kræver et aktivitetsniveau - alternativtet er en pauseskærm og hvorend denne mulighed kan synes energibesparende, vil en sådan pause give plads til refleksion, tanker og drømme.

Det er derfor muligt at få nye dimensioner med i tilværelsen, både ved at foretage sig noget og ved ikke at fortage sig noget. Livet bliver med andre ord indholdsrigt både ved aktivitet og indaktivitet - og dermed værd at leve. Det kræver for så vidt blot at man lever og - at man er bevidst om det. En snegl vil for eksempel ikke opleve et sådant gode, alene af den grund, at den ikke har en bevidsthed. Derudover kræver det, at man har en computer. Hvis man ikke har en computer, må man derimod gøre, som man gjorde i gamle dage. Eller som sneglen. Skrive breve, eller sneglemail. Ventetiden mellem brevene, kan man så passende bruge på refleksion, eller på at flytte sit hus. Eller fylde sit blækhus.




Foran og bagud er lige langt fra målet!

 

 

Lulu Dyhr - middagssider



Om natten sover vi
vægtløse som i en drøm

Om morgenen vågner vi
pakket ind i en sky

Ind i mellem hvisker vi ord
og overgiver os

Ind i mellem gemmer vi os

Mellem

nøgenhed

Eller skiller hinanden ad

med kys

 

 

 

(Lulu Dyhr - bløde sider)




At ligge her med dig under 100 spejlmåner, der tidsløst bevæger sig hen over stenede himle, må være som at spole tiden tilbage til dengang alting begyndte.

(Lulu Dyhr - den første side)


De havde sagt til hinanden, at det var bedst hun gik nu. "Det er bedst du går nu".
-Jeg går nu. Langsomt, som i en film havde ordene først svævet; men som øjeblikket forpassede lagde ordene sig rundt omkring i rummet. På hylderne, i skufferne, på blanke flader, bag reolen og under sengen. Der lå de og hviskede som gråt hjertestøv. Ovenpå bordet, som var firkantet og sort placerede sætningen "Hvorfor er det altid mig, som skal?" sig stategisk mellem to uåbnede breve. Og ordet "undskyld" hang stadig i luften, ved siden af et stort spørgsmålstegn, efterfulgt af "hvorfor". Bogstaverne råbte til hinanden, eller vendte ryggen til, andre igen spejlede hinanden og "du" blev til "ud". GÅ stod med store bogstaver langs den væg, som var placeret nærmest døren, og tre vrede udråbstegn advarede ordet mod at skifte betydning. Det var svært at male det over, eller lægge det tilbage på tungen. I dette tilfælde havde det været lettere, om det var blevet på tungen.

i netop dette øjeblik, denne eftermiddag med svovlgule skyer, satte ordene sig, eller lagde sig og gemte sig de steder som var mest sikre. Nemlig dér, hvor ingen ville tage deres betydning fra dem. Og midt mellem alle disse ord stod to mennesker i hver sin ende af rummet og stirrede lige frem. Faste i blikket, som hvis alle sanser var på sit yderste og beredt på flugt eller kamp.

Et øjeblik stod de der. Og afstanden mellem dem forblev en rum tid nøjagtig den samme. Hun tænkte et øjeblik, at han måtte tage hende på alt, undtagen på ordet. Han tænkte hvad hun tænkte og endnu et stort spørgsmålstegn voksede frem. Det var sort og malet med en pensel.

Nogle år forinden havde de stået i selvsamme rum, på præcis samme sted og deres blik havde været omtrent det samme. Dengang, havde øjeblikket været lige så alvorligt og ordene havde også dengang svævet i luften, mens stilheden langsomt fortættede rummet. Hun foldede sit ansigt ud og alt udtryk forsvandt. Han foldede hænderne i et forsøg på at tænke.

Imens han tænkte, tænkte hun, hvad han tænkte, idet han tog de foldede hænder op under hagen og lod knoerne glide frem og tilbage. Han tænkte, at sidste gang han stod sådan, var en eftermiddag hvor rummet på den ene side var omgivet af mørke lilla skyer og på den anden side havde haft varme smørgule skyer. Også dengang havde han ventet på noget. En forklaring. Årsagen som ville få ham til at forstå, hvorfor.

Hun betragtede ham, det mørke hår, som var pjusket og vildt, skægstubbene, der var gråsprængte og ru og de isblå øjne, som var skarpere end ellers. Hun erindrede at sidste gang de stod sådan, var en eftermiddag han prøvede at få hende til at forstå, men hun kom vist aldrig til at forstå, det var muligvis også derfor han ikke forstod nu.

Endnu et spørgsmålstegn lettede og stødte mod loftet, tegnet hang nu over hans hoved. En tankestreg klemte sig efterfølgende ned mellem to vejrtrækninger og hele rummet stod stille, idet hendes læber skiltes.

(kort novelle af Lulu Dyhr)


Jeg er ved at skifte udsigt og ser frem mod luftforandring og klarsyn. I den forbindelse tænker jeg, at det er sundt at sanse og føle nyt. På de følgende linjer vil jeg kort skitsere, hvordan flytning kan medvirke til en større erfaringsdannelse.

Comenius og hvis vi går længere tilbage Aristoteles, mener begge, at der ikke findes noget i hjernen, som ikke først har været i sanserne. Det er første skridt mod erfaring. Og hvem vil ikke gerne erfare? Erfaring er jo en form for bevidstgørelse. Og hvem vil ikke gerne være bevidst? I bevidstheden lægger muligheden for at træffe selvstændige valg, muligheden for at påvirke og forandre sit eget liv. Og hvem vil ikke gerne det? Jeg oplever i overført betydning, at jeg flytter mig selv psykisk, hver gang jeg flytter fysisk. Hvis jeg ikke ønskede at flytte mig, ville jeg blive på samme sted. Flytning kræver tilpasning og nye rutiner. Flytning kræver parathed og omstillingsevne og processen kræver dermed et åbent sind. Til gengæld får man luftforandring og klarsyn og i sjældne tilfælde udsigt over byens tage og skyer der glider lydløst gennem dagen. Og når dagen går på held erstattes himlens tag af stjerner, der lader mig forstå at tiden kun eksisterer i kraft af deres blink.


(flyttesider af Lulu Dyhr)


Jeg tænker, at livet generelt handler om analyse og syntese. Analyse fordi helheden, netop splittes i dele og syntesen, fordi delene sættes sammen til en ny helhed. Det er ganske enkelt, men sammensætningen er omtrent som at samle et puslespil i mørke. Men det gør det ikke mindre spændende. Eller mindre romantisk.

 

(hermeneutik i praksis)

 




Efter en dag med solskin i blodet og luft under vingerne, ser jeg frem til luftige drømmekys og Valdemar atterdag.



Jeg har et ben på jorden og et i himlen. Nogle siger det er at tage forskud på glæderne, men hvad skulle man ellers tage forskud på?



På sådan en helt ualmindelig almindelig søndag føler jeg en lethed. Ikke som en fjer eller en fugl, heller ikke som en fjeder eller en sky eller luft. Det er en ubeskrivelig lethed. Den har ingen farve og kan ikke vejes, den har heller ikke noget navn, eller nogen bestemt årsag. Den er hverken kausal eller adækvat. Den er ikke rund eller firkantet. Den ligner ikke et dyr, eller et bestemt land eller sprog. Og minder ikke om nogen tv-programmer. Heldigvis!

Hvis min lethed var et stykke søndagsmorgenbrød, var den måske en croissant, eller i hvert fald mere en croissant end en snegl. Hvis det var en kryds og tværs ville det være en af dem man løser uden at tænke, ganske som hvis man fører et bevis for en kendt formel. Hvis letheden var en frugt ville den på grund af sit ordspil, være en pære. Pærelet. pærenem. Nem. Problemfri. Uproblematisk. Ved nærmere eftertanke kan letheden, på grund af pæreformens ringe fysik, dog ikke beskrives tilfredsstillende som en pære. Hvis letheden derimod var et maleri, ville den være mere som Van Gochs "Sunflower" eller "Starry night" end Strindbergs "Flyvende hollænder". Måske er det alligevel muligt at beskrive denne søndagslethed. For hvis letheden var et musikstykke ville det være et klassisk stykke og øverst på partituret, ville der stå "lesto" eller endnu bedre, endnu mere præcist "leggiero". Det er præcis sådan jeg har det. Leggiero. Basta!

Konklusionen på denne søndagshilsen er, at nogle følelser er for sarte til at blive beskrevet. Når jeg gør forsøget alligevel, bliver resultatet som vist oven for kedeligt og tungt. Det er derfor ikke helt forkert, at ord begrænser. Ordets paradoks består i, at det giver tyngde, hvis det bruges rigtigt.

 


 

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke videre på sangen fra i går. Således har jeg efterfølgende tænkt på, at jeg trods mine 31 år aldrig er blevet stukket af en bi, eller aldrig har haft et hul i en tand, heller ikke har brækket en knogle, eller er blevet opereret. Jeg har heller aldrig gået med bøjle eller haft briller. Jeg har sammenlagt tilbragt 6 % af al min tid i andre lande, svarende til 2 år sammenlagt. Jeg har brugt 23 år af mit liv på en eller anden form for skole, herunder folkeskole, højskole, gymnasium, high school, universitet, college, skuespilskole og kurser af forskellig art, svarende til 75% af hele mit liv.  Jeg har været i forhold cirka 25% af mit liv og forelsket mig 4 gange. Jeg har arbejdet sammenlagt 10 % af mit liv. Jeg har fra jeg var 6 år og startede min musikkarriere på Nyborg musikskole, spillet mere end 500 koncerter og komponeret cirka 50 numre i diverse genrer. Og som 17-årig blev jeg danmarksmester. I mit virke som skribent, har jeg skrevet cirka 100 kortere eller længere tekster, hvoraf et udpluk er at finde på min hjemmeside. Ligeledes har jeg skrevet et radiodrama og to teaterstykker. Jeg har været i radioen 6 gange og er blevet interviewet i tjekkisk fjernsyn i forbindelse med et teaterstykke, der blev opført i Prag, som jeg var ansvarlig for. Jeg har sejlet 4 uger i min sommerferie fra jeg var 0 til 13 svarende til 3 procent af mit liv og fløjet 100 gange, hvoraf lynet slog ned i maskinen én gang, samt besøgt 14 hovedstader og 30 forskellige lande. Jeg har boet på en kunstig ø, været på toppen af World Trade Center og gået på den kinesiske mur.

Statistisk set udmærker jeg mig en smule ved, at jeg har været i en ildebrand og overlevet, at jeg har et gennemsnit på 12 på universitetet, aldrig har skiftet en ble og har løbet et marathon.

Og så kan jeg alligevel føle, at jeg mangler at opleve så meget i mit liv og gang på gang erfare, at jeg ingenting ved. Men det er selvfølgelig ikke en ny tanke, den blev tænkt af Sokrates og sikkert af andre før ham. Som Giddens er inde på i forbindelse med sin teori om aftraditionalisering, så er videns samfundet grobund for en voksende usikkerhed, en refleksivitet, hvor alle værdier vægtes og vejes og facit bliver ofte, at hvad der er sandt i dag er falsk i morgen. Derfor mener Giddens, at netop tillid bliver en eftertragtet mangelvare, samt at tilliden er kimen til menneskets lykke, ikke mindst i de nære relationer.

Det er måske i virkeligheden menneskets moderne paradoks. Tilliden til at træffe de rigtige valg. Mulighederne skaber flere muligheder, en slags interdependens teori, men samtidig skabes en usikkerhed, for hvilken mulighed skal jeg vælge, for at nå hurtigst og mest hensigtsmæssigt frem til mit mål og ydermere hvilke muligheder skal jeg fravælge og sekundært: Hvordan kan jeg som en ud af 6 milliarder, føle mig uundværlig og unik? For tanken om, at jeg ikke er det, strider vel en hel del imod jeg’et høje tanker om sig selv. Ud fra en sådan tankgang var mennesket derfor lykkeligere i middelalderen, da antallet af mennesker på jorden, var markant lavere. En sådan teori og konklusion er i virkeligheden fuldstændig ligegyldig og måske ligefrem usand, men Kierkegaard har måske fat i en pointe, når han deler mennesket ind i uvidende spidsborgere, samt mere bevidste æstetikere og etikere. For spidsborgeren vil det således være muligt at gå rundt i lykkelig uvidenhed, men samtidig har denne ikke mulighed for at træffe bevidste valg og dermed præge og ændre sit liv i en bestemt retning. Prisen for medbestemmelse er således ansvar. For det kræver et ansvar at træffe valg, og det kan være farligt, idet ansvaret efterfølgende kan placeres hos en selv. Jeg tænker ansvar umiddelbart bliver det helt store nye buzz-word. Vi skal tage et ansvar, personligt såvel som fælles. Vi er ansvarlige for vores egen lykke, såvel som andres lykke. Dette kan ses som en genfødt solidaritet, sat i gang af den mere og mere i øjenfaldende internationale klimapolitik. Det, at vi omtrent har ødelagt planeten, kan måske, om end i sidste øjeblik, skabe en begyndende tanke om et fælles ansvar, der definitivt kan tage livet af det jeg kalder grådighedens årti. Vi har brug for luftforandringer i mere end en forstand.  Og vi har brug for mere end forstand. Det har vi i virkeligheden nok altid haft.

 

 



Det behøver ikke altid være vanskeligt at skrive en sang.

Det behøver ikke være avantgarde og skævt.

Nogle gange er det banale, det mest ægte.

Og det er godt!

Kunsten består i at lade det banale være banalt og ikke kedeligt.

Grå er eksempelvis ikke kedelig - så længe den er sort og hvid og ikke grå!

 

 

 

Jeg har aldrig haft et hul i en tand
Har aldrig haft en ægtemand
Er blevet friet til fire gange
Men har altid været umulig at fange

Jeg er aldrig blevet stukket af en bi
Har aldrig bedt nogen om at bli'
Vil helst frigøres sådan helt fra alt
Er en moderne kvinde - kort fortalt

Jeg har aldrig haft 3 år det samme sted
Har aldrig bedt nogen om at ta' med
Jeg ændrer det måske med tiden engang
måske måske måske....i næste sang

 



Vi hopper over byens tage, gennem skyer og fuglefløjt.


 

Jeg hørte en lidt banal og egentlig ret sjov kommentar på P1 her til morgen. En kvinde bliver interviewet i forbindelse med finanskrisen og jobmarkedsituationen, og pointen i interviewet er, at nogle firmaer prøver at lokke med jobs, men jobs hvor medarbejderen bliver snydt og aldrig får udbetalt sin løn. Kvinden siger i den forbindelse: "Når noget er for godt til at være sandt, er det sjældent sandt"

Jeg kan tilføje: "Når noget er for godt til at være sandt er det sjældent særlig sandt eller godt"


Jeg nyder stadig sommeren og finder af og til på nye citater, eksempelvis

Der findes intet som er gratis, kun noget som er mere værd end noget andet!




Jeg havde en helt vidunderlig oplevelse igår. Det skyldes bl.a. et nummer af Tracy Chapman.

Jeg kan ikke gengive nummeret, men gengiver i stedet teksten.


Give me one reason to stay here - and Ill turn right back around
Give me one reason to stay here - and Ill turn right back around
Because I dont want leave you lonely
But you got to make me change my mind

Baby I got your number and I know that you got mine
But you know that I called you, I called too many times
You can call me baby, you can call me anytime
But you got to call me

Give me one reason to stay here - and Ill turn right back around
Give me one reason to stay here - and Ill turn right back around
Because I dont want leave you lonely
But you got to make me change my mind

I dont want no one to squeeze me - they might take away my life
I dont want no one to squeeze me - they might take away my life
I just want someone to hold me and rock me through the night

This youthful heart can love you and give you what you need
This youthful heart can love you and give you what you need
But Im too old to go chasing you around
Wasting my precious energy

Give me one reason to stay here - and Ill turn right back around
Give me one reason to stay here - and Ill turn right back around
Because I dont want leave you lonely
But you got to make me change my mind

Baby just give me one reason - give me just one reason why
Baby just give me one reason - give me just one reason why I should stay
Because I told you that I loved you
And there aint no more to say



 

Det vigtigste er usynligt for øjet, men hvis en blind leder en blind falder de begge i grøften.


Jeg nyder sommeren og finder af og til på nye citater, eksempelvis:

I kærlighed sker det lige ofte, at man møder den forkerte på det rigtige tidspunkt og den rigtige på det forkerte tidspunkt!


Sommer, sommer, sommer.

Jeg har tilbragt nogle dage i selskab med Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij og hvor har det været en forfærdelig og spændende rejse - Raskolnikov er et mesterværk!

På den anden side og samtidig med, har jeg svært ved at affinde mig med, at der trods de mange lidelser er lys for enden af tunnelen, ikke fordi jeg er sadist, men fordi bogen ellers har det budskab, at man godt kan drukne sin skyld eller sorg, men så skal man svømme i den bagefter.

Ydermere har jeg læst Kafkas "Processen" og selvom det mareridtsagtige, hypnotiske delvis udebliver for mit vekommende -og erstattes af originalitet, systemkritik og ufuldendthed, har det været et interessant bekendtskab. Som intertekstuel reference ses tydelige bånd til Büchners WOYZECK, som er et mærkeligt og gådefuldt teaterstykke om magt og ansvar. Büchners WOYZECK blev heller aldrig fuldendt. Man fandt brudstykkerne i en skuffe efter hans alt for tidlige død og sammensatte værket. Bedstemoderens monolog i WOYZECK står til stadighed som et stykke særligt værdifuldt teaterhistorie.

Jeg ønsker alle en vidunderlig sommer!


 

Jeg har her midt i foråret og solskinnet skrevet en neurovidenskabelig opgave, hvis formål blandt andet er at tilbagevise Howard Gardners MI-teori. Dette har jeg til dels gjort gennem en kortfilm, hvor jeg spiller Fantasi af Chopin på klaver. Kortfilmen kan ses her og afspilles i itunes eller VLC som understøtter windows.



Første dag med forår indeni


"Jeg sejler bedst i modvind" - middagssider af Lulu Dyhr



Jeg takker for alle kort og sms'er, blomster, gaver, surprise party og opringninger fra nære og fjerne galakser i forbindelse med min fødselsdag. Det var en dejlig dag.


 

I dag danser hvide fnug, med strutskørt og ballerinasko. Jeg kysser hver og et og falder i søvn på et blødt tag med marmor måne.

 






Jeg startede året meget dramatisk og jeg må sige at februar også startede dramatisk. Jeg nåede akkurat at redde mig ud, før en påsat brand nedbrændte hele min lejlighed. Efterfølgende tog jeg på hotel og ordnede en del praktiske foranstaltninger og da det var ordnet, lod jeg mig indlægge med røgforgiftning. Jeg er udskrevet igen og har det godt og takker for både første- og anden hjælp.

Endnu et dramatisk kapitel er overstået i et spændende liv.

Og som en af mine bekendte sagde: "Vorherre giver os ikke tungere byrde end vi selv kan bære..." - og jeg må tilføje - Gud ske tak og lov for det!



Jeg starter mit nye år med et missil af et aftencitat nemlig:

"Man skal ikke kaste med brosten, når man selv bor på Nørrebro" - aftensider- Lulu Dyhr


Dette kan tolkes som en vild start på det nye år, eller som en forfatterkommentar til 2008, begge dele er sande. Håber I alle er kommet vel ind i det nye år og selvom det er koldt og isen synger til toner af vinter, så går der ikke lang tid, før alting bliver grønt.


Moderne tider.

Jeg har købt en DVD film som destruerer sig selv efter 2 døgn. Det er da virkelig moderne. Ville af og til stadig ønske jeg kunne blive hemmelig agent og føler, at jeg er kommet et stort skridt nærmere.

Med en sådan opfindelse kan jeg med nysgerrighed og troen på teknologiens store gennembrud se frem mod et nyt år, som jeg allerede kan mærke bliver berigende og spændende på en række områder. Jeg er klar til et nyt år og jeg glæder mig til at skrive en ny side hver dag, en ny side der skal leves, erindres og fyldes ud.

 

Rigtigt godt nytår!





Hunden kommer ind i stuen og ser juletræet med de mange lys og tænker det er rart der endelig er kommet lys på toilettet.

 

Rigtig glædelig jul!




At modtage julekort, er en ganske privat sag. Men jeg har modtaget et julekort med posten, som er så fint og rørende, at jeg har valgt at offentliggøre det. Disse få linjer viser, hvad julen også handler om og jeg takker af hele mit hjerte.


Kære Lulu!


Jeg håber du har det godt. Det er godt nok lang tid siden vi gik på kursus sammen, men jeg har aldrig glemt dig.
Hvad laver du sådan for tiden? Jeg håber du har mulighed for at udfolde dine kreativite sider, i dit erhverv. Laver du stadig musik?
Jeg håber du har en vidunderlig decembermåned sammen med venner og familie og kommer i rigtig god julestemning.
Jeg håber også du får en hyggelig sjov nytårsaften. Hvor fejrer du nytårsaften henne? Jeg gør det i Odense hos min Jens i hans lejlighed.
Jeg ønsker dig det bedste for år 2009, jeg ønsker dig, at du får en masse gode oplevelser og en masse kærlighed og omsorg. Jeg håber at du får alt det du har brug for og aldrig kommer til at mangle noget.
Jeg kunne godt tænke mig at se dig igen/få besøg af dig i det nye år. Jeg regner med at flytte i løbet af 2009 hvis det bliver muligt/ jeg får mulighed for at få en passende lejlighed i Odense. Du må godt komme at besøge mig der når jeg engang er flyttet, også hvis du bare har et ærinde i byen og har brug for et sted at overnatte.


Hjertevarme julehilsner Julia og Jens



Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul
og takker for et meget spændende og udfordrende år med koncerter, studie, rejser og kærlighed.


4. søndag i advent bagte jeg julekager og gjorde rent og kunne til sidst ikke skelne skidt fra kanel.

3. søndag i advent sagde nissen på loftet, at jeg var blevet julekugleskør


2. søndag i advent havde jeg fingrene nede i kagedåsen og fik nogle klejner i kassen.

1. søndag i advent, gik der et lys op for mig.


Et velopdragent juletræ smider frakken efter tre dage i stuen.
Lulu Dyhr - julen 2008

 


Min definition på begrebet virkelighed:

At gøre det oridinære ekstraoridinært er at forføre virkeligheden, den virkelighed som i virkeligheden ikke er en subtil masse, men et luftigt rum. Virkeligheden kan være et forestillet fællesskab eller en fællesmængde, hvori individet byder ind med troen på eksistens.


Kampen om individets fællesskab, bliver ofte en kamp mellem en urlyst af hengivelse til det bølgende menneskehav hvori en postmodernistisk stemme hvisker, at store oplevelser er eksklusive som ikke kan synges i kor.


Det er skønhed, som fanger din opmærksomhed, men personlighed, der fanger dit hjerte


Somme tider savner jeg savn
Somme tider savner jeg somme tider


Jeg var på Louisiana i søndags, for at se en stor udstilling med Per Kirkeby. Det var seværdigt og interessant at følge hans udvikling fra det meget impressionistiske til en eksperimenteren med det "almindelige" efter hans sygdom. Og anerkendelsen af det almindelige synes ualmindeiigt for en kunstner, med undtagelse af Roy Lichtenstein og Andy Warhol, som begge har sprængt rammerne for, hvad der kan anerkendes som kunst - gennem tegninger af flåede dåse tomater og farverige portrætter af kendte. Udover Per Kirkeby var der en udstilling med Manga tagneserier. Det mest interessante ved denne udstilling var Louisianas anerkendelse af Manga tegneserier, som kunst. Jeg er ikke helt enig med Louisiana i deres kunstsyn, men hvor går grænsen mellem pop-art, trash-art og Manga tegnefilm?


Min korpige Gitte Degn Calstrup, synger lørdag d. 29. november på Tv2 kl. 20 og jeg kan allerede nu afsløre, at Gitte synger igen lørdag d. 6. december kl. 20 på Tv2.
Derudover er vi ved at planlægge en koncert i København i januar. Jeg ønsker alle en dejlig weekend.


Vi kører gennem byer og tomme gader i en sort bil. Du kører hurtigt og holder armen rundt om mig. I hastige skift forandres landskab og du snor dig ind i mig. Vi følges ud af veje og jeg lægger mit hoved på de slidte jeans og kysser dig, når vi holder for rødt. Jeg hører din stemme fordoble Carole King , mens vi kører over broen, som de sidste den nat. Vi fortsætter under en bro og hører en sang, jeg ved det er Dietrich og kan ikke finde på mere at sige. Du siger vi er der om seks timer. Vi hører sangen om igen og kører som de eneste gennem en tunnel med stjerner. Jeg gemmer min hånd i din og tænker vi er blevet for gamle til pudekamp. Så lukker jeg øjnene og drømmer om brostensbelagte gader med åbne altandøre og flagrende gardiner. Du siger vi er der lige om lidt. Jeg ved vi er der allerede.

Lulu Dyhr -aftensider - Road trip


Det tætteste jeg er kommet på at komponere en julesalme, er nr. 23 i min mp3 afspiller. Det trænede øre vil bemærke at det er Englestøv i en udgave med cello, obo, orgel og et loop. God fornøjelse!


Jeg har fået stillet til opgave at producere en kortfilm på en uge. Det er hermed gjort. Filmen hedder "300.000 gange" og kan vises, hvis du har en QuickTime player. Hvis du ikke har en QuickTime player installeret, kan du hente den her. Jeg har komponeret temaet til filmmusikken og det kan høres som nr. 21 og 22 i min mp3 afspiller. Den korte version af filmen varer 14.34 minutter. Jeg har også produceret filmen i en længere version på 20 minutter. Rigtig god fornøjelse!

Se film i kort version i høj kvalitet (billedet er større)
Se film i kort version i lav kvalitet (billedet er mindre)

Se film i lang version i høj kvalitet (billedet er større)
Se film i lang version i lav kvalitet (billedet er mindre)



Jeg takker publikum, koncertarrangør og spillested for en meget vellykket koncert.
Jeg bliver glad og stolt hver gang det lykkedes.



01-11-2008
Koncert i København



Stempler tiden, pakker i kasser, sender videre til næste mand. Stempler

hinanden, pakker manden, stempler frimærket og sender af sted.

Ud i rummet, hvor tiden står stille. Stempler ud, Solen går ned.

Pakker tiden i kasser, mærker den tikker, måske om nåde, eller det den

ikke nåede. Hører den maser, skubber i kassen, pakker den sammen,

sender af sted. Ud i rummet hvor tiden står stille og venter på luftpost.

Lulu Dyhr - kortprosa - fra trilogien "TID" - 2004



Livet er for kort til fejltagelser, men for langt til ikke at begå dem. - Lulu Dyhr morgensider


Jeg er ikke altid helt ur præcis - ikke at forveksle med upræcis - Lulu Dyhr morgensider


Mamma mia for en morgen. Ih tju bang! Sengen stod op før jeg vågnede og smed dynen ud ad vinduet. Dynen fløj ind ad et andet vindue, hvor en stor mand lå og snorkede. Manden fik dynen galt i halsen og vågnede med et brøl, ih tju bang! En pudekamp begyndte og manden tog den ene dyne og bankede den anden med. BAAANG, Tju Hej. Dynen reddede akkurat fjerene, og hoppede ud ad et tredje vindue og fløj henover byen og fangede en lille pige, som var faldet ud ad et fjerde vindue. Hu hej! Jeg kom på benene i en hulens fart og dynen med den lille pige, fløj ind ad et femte vindue og landede i sengen hos papa-gøje og mamma Mia. Lulu Dyhr morgensider


En fugl ved navn fedtnæb, står foran spejlet og laver trutmund. Trutmunden ligner en trompet og blæser TRUT! BÅÅT! Fedtnæb er vild med trutmund og begynder at fløjte. PIIIIIFT. Men trutmund rækker tunge og fedtnæb bliver ked af det og ringer til farmor. Farmor er en meget lang and med korte ben og hun siger, at fedtnæb ikke skal hænge med næbet, men bare se at komme ud af fjerdene. Fedtnæb lægger røret på, det mener den, at den har ret til. - Lulu Dyhr morgensider


Et eifeltårnhøjt parisergrønt klaver står i en berlinerblå stue i Tyskland og spiller for sig selv. Det spiller mest danske sange, for det savner sin familie i Køge. - Lulu Dyhr morgensider



Et tårnhøjt lyserødt klaver står i en blå stue og spiller for sig selv. Med tiden bliver det mere øvet og sætter kryds foran unoderne. Og jo mere sikkert klaveret bliver, desto højere spiller det. Til sidst spiller det så højt, at unoderne strømmer ud og folk bliver rigtigt frække, mens andre står og ser på, eller klapper i takt. - Lulu Dyhr morgensider


En meget lille mus havde nogle fødder, der var så forsigtige og små, at den listede som en mis. Med tiden blev musens hale længere og ofte lå den i solen og spandt. Musen måtte finde ud af, om den var blevet en kat. Derfor hoppede musen ud af vinduet og ned på gaden, hvor en stor mand spillede på en violin og trådte på musens hale, med sin violinkasse, musen råbte: "Av for pokker" mens den peb i takt, missen kom og musehyl blev til mislyd. Det var ærgerligt, det var synd, det var kattens. - Lulu Dyhr morgensider



Når det er søndag og tinsoldaten slår på bliktrommen, ønsker jeg blot at dronning stilhed byder på tordenkaffe og eventyrhvisk. - Lulu Dyhr morgensider


Når hjertet slår dobbelt er det happy hour - Lulu Dyhr morgensider


Ih tju bang for en morgen, sengen stod op før jeg vågnede og smed dynen ud af vinduet. Dynen fløj ind af et andet vindue hvor en stor mand lå og snorkede. Manden fik dynen galt i halsen og vågnede med et brøl, Ih tju bang for en morgen, en pudekamp begyndte og manden tog den ene dyne og bankede den anden med. BAAANG, tju hej. Dynen reddede sig akkurat ud af vinduet og fløj som et tæppe henover byen og fangede en lille pige som var faldet ud af et fjerde vindue. Tju bang for en morgen. Jeg kom på benene i en hulens fart, tog dem omtrent på nakken og dynen med den lille pige fløj hjem til sin mor.


På statens museum for kunst findes et maleri med navnet "det skjulte maleri" af Lise Malinovski. Jeg stod i lang tid og kiggede på en helt hvid væg - og synes det er skønt når kunstnere og selvejende institutioner kan berige publikum med slet skjult humor og irolni. Statens museum for kunst har ydermere fået ny direktør og det har tilsyneladende smittet af på vægge og indhold. Eksempelvis var jeg til snig - og smugpremiere på "Reality check" i dag - udstillingen åbner officielt på museet d. 6. september og det var meget stærkt og rørende og kan varmt anbefales.



Jeg går med små skridt mod månen. For hvert skridt jeg tager, ændrer månen sin form og landskabet sin konjunktur. Jeg ændrer nok også form og farve undervejs, for man kan ikke være på en lang rejse, uden at overgå en forvandling.


Basalt set handler livet om at overleve, reelt set handler livet om at leve og ideelt set handler livet om at være lykkelig - det er stort set dét. Men det er også stort.. - Lulu Dyhr morgensider


Hvis livet handlede om at være ulykkelig, ville endnu flere være lykkelige - Lulu Dyhr morgensider



I Geneve er man i gang med verdens største fysikforsøg. Kort fortalt vil forskerne genskabe verden, som den så ud ved big bangs begyndelse. Dette er meget omfattende og indtil videre foregår forsøget i en 27 kilometer lang tunnel under jorden. Når jeg skriver indtil videre, er det fordi, flere kritikere påpeger farligheden ved disse forsøg. Deres tre største bekymringer er:

1)En af forudsigelserne går på, at den kraftige kollision af partikler kan skabe strangelets eller ”sære partikler”, som består af ustabile kvarker – de elementarpartikler, som protoner og neutroner er lavet af.

Frygten går på, at disse strangelets kan sætte en kædereaktion i gang, hvis man af vanvare skaber stabile og negativt ladede strangelets ved en kernekollision. De kunne så begynde at støde sammen med vores normale kvarker i atomkernerne og omdanne al jordens stof til et hidtil ukendt ”sært” stof i en proces, som vi nok desværre ikke får lejlighed til at analysere nærmere...

2)Et andet skrækscenarie går på, at universet vil gennemgå en voldsom ”faseændring”, som nogle mener har været udskudt siden Big Bang.

Det vil ske på samme måde som en overophedet kop vand i en mikroovn, der eksploderer i en dampsky, når man stikker skeen i det. Eller som et underafkølet glas vand kan fryse til is på et splitsekund, når man giver et lille bank på glasset.

Nogle mener, at universet befinder sig i en forkert fase, på samme måde som flydende vand, der er under frysepunktet og burde være is, eller som er over kogepunktet og burde være damp.

3)Den tredje dommedagsvision er, at der vil dannes små sorte huller ved kollisionerne af de tunge kernepartikler.

Men det senarie vil faktisk være en betydelig sidegevinst ved forsøget. Den teoretiske mulighed for små sorte huller hænger nemlig sammen med teorier, som forsøger at vise hvordan tyngdekraften spiller sammen med de øvrige tre naturkræfter – det som fysikkens standardmodel mangler at forklare.

Sorte huller er altså en af de ting, man kigger efter dernede. Hvis det lykkes at lave dem, så er det en sensation. for det vil vise, at fysikken opfører sig anderledes.

De sorte huller, som er en teoretisk mulighed ved kollisionen i Geneve, udgør ingen risiko, siger både danske fysikere og de andre topforskere i sikkerhedsgruppen. Hullerne vil være så små og leve så kortvarigt, at de ikke kan tiltrække noget som helst.

Hvert sort hul vil bestå af en enkelt atomkerne, og de har som udgangspunkt meget langt til deres nærmeste atomkerne-naboer. Hvis en atomkerne falder sammen i et sort hul efter en kollision, vil der ikke nå at komme andre atomkerner tilstrækkeligt tæt på til at blive opslugt, før det sorte hul dør af sig selv.

 

Jeg er ikke bange, er du?




27-08-2008
Koncert i København.




Vi har spillet på alt fra kontrabas til strygebas til orgel, klaver, guitar og tuba i dag. Det var vidunderligt at mærke skrøbeligheden og sartheden i rummet, i musikken og i os.



Jeg har været til sommerballet i Bellevue Teatret, hvor Copenhagen International Ballet præsenterede fem balletter i verdensklasse. Koreografien er udarbejdet af Alexei Ratmansky, Itzik Galili, Toniah, Claude Brumachon & Alejandro Cerrudo og musik af Maurice Ravel, Tom Waits, Wim Mertens, Devendra Banhart & Mike Sheridan. Jeg græder normalt ikke til ballet, men denne gang blev undtagelsen og forestillingen var helt enestående.




Mit band og jeg mødes d. 28-08-2008 og jeg glæder mig.




Mit band og jeg mødes d. 21-08-2008 og jeg glæder mig meget.




17-08-2008
Stemmetræning



Det er nu muligt at høre interviewet fra d. 25-07-2008 i min mp 3 afspiller.
Interviewet blev en præsentation af min roman i form af oplæsning og analyse og en snak om det univers, jeg har befundet mig i, den sidste måned. Interviewet har fået nummer 15.




Mit band og jeg mødes d. 12-08-2008 og jeg glæder mig sådan.
Der kommer snarest en præsentation af hvert medlem.



Det er muligt at høre en intro til kortfilmen ved at lytte til nummer 20 i min mp 3 afspiller.


Samtidig med, at jeg er ved at renskrive min første bog, er jeg gået i gang med at komponere musik til en kortfilm. Selve historien er ikke min og jeg kan på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvad den handler om. Men jeg kan afsløre at Nima Nabipour (fra Sommer på DR1) skal spille den mandlige hovedrolle. Ligeledes kan jeg give mit musikalske bud, som I kan tolke frit. Det ligger som nr. 19 i min mp 3 afspiller og hedder Film musik.


Lyden af sommer kan høres som nr. 18 i min mp3 afspiller. Det er Danmarks næst mindste fugl, der her giver koncert. Fuglekongen er i øvrigt Danmarks mindste fugl. Jeg ønsker alle en rigtig dejlig sommer.


Fredag 25.07.2008 - kl.18.30 på 95,5 MHz
Jeg læser et stykke op fra mine morgensider, som er blevet til en novelle, som er blevet til en roman.


De blå sko
Historien bliver længere for hver dag der går.

Jeg havde lovet mig selv, at der ikke ville blive redigeret i kronologien i min historie, fordi det er en del af mit morgenside eksperiment. Men det har været afgørende for historien og læseglæden at foretage nogle få stramninger. Arbejdsprocessen er meget spændende og det er interessant at mærke figurerne leve og vokse inden i. Historien er blevet mit univers. Novellen, som blev til en roman er langt fra slut endnu og jeg må tilføje, at det er en omfattende rejse jeg er kommet ud på.


Jeg kan afsløre, at plottet i min historie er fuldstændig på plads, og jeg er meget lettet og stolt. Derudover er jeg blevet inviteret på ferie og vender tilbage snarest med en heit og aldeles færdig historie. Den er blevet alt det jeg drømte om, og jeg er meget tilfreds.


Mens historien vokser, er jeg så småt gået i gang med første gennemskrivning. Den dedikerede læser vil erfare, at der er sket nogle mærkbare ændringer. Hvilket skal forstås på den måde, at få afsnit er gået i glemmebogen, samtidigt er de resterende blevet kædet sammen i længere kapitler, som styrker indlevelsesevnen og giver en større ro. Arbejdsiveren har rykket sig fra at være et eksperiment til en egentlig historie. Jeg er meget opslugt af processen og glæder mig til hver eneste nye dag.

 



Tiden bestemmer hvor langt nuet er - Lulu Dyhr morgensinder


Man søger efter intelligent liv i rummet - hvad med at starte her på jorden.


Man kan ikke leve et helt liv uden at have gjort noget latterligt, heldigvis kan man grine af det meste, bagefter. - Lulu Dyhr morgensider



Lev og du skal se - dø og du skal få at vide
- Lulu Dyhr morgensider


Da jeg har startet en fransk bølge, vil jeg gerne fortælle at "Lulu" på fransk betyder forbryderspirre, rod, pus eller snut. Jeg startede mit liv som bøllefrø, er nu blevet en forbryderspire og ender nok som en køn plante.
I øvrigt kan en rod betyde alt fra en lømmel til en plantedel, et matematisk udtryk, en del af et ord,et årligt folkemusikstævne, uorden eller en del af en tand. Hvilken en af rødderne, der passer mig bedst, vil jeg foreløbig holde for mig selv.


Mellem bogstaverne har jeg lavet en forside illustration til "De blå sko" som er meget "Mondriansk" har jeg ladet mig fortælle- og mon ikke det har noget med Holland at gøre?! Han kom i hvert fald oprindeligt der fra og flyttede siden hen til Paris, hvor han i den forbindelse bl.a. slettede sit ene "a" i Mondriaan.


Jeg er blevet tilbudt at komponere musik til en kortfilm. Det er meget spændende, at jeg nu har muligheden for at skrive musik til et færdigt manuskript. Sidste gang skrev jeg jo musikken uden film. Derudover er det et spændende samarbejde og en god historie og jeg er glad og spændt.



Tvivl findes ikke i et flyvende hjerte - Lulu Dyhr morgensider


Jeg takker for en vidunderlig koncertoplevelse.Det var rørende at blive taget så godt imod.



Hvis jeg ikke havde mig selv, kunne jeg nok blive ret ensom
- Lulu Dyhr morgensider



Det er i sorgen alt dødt blir' levende - Lulu Dyhr morgensider


 

Jeg skal spille for første gang i Sverige og jeg er meget spændt. Det bliver en lyrisk, musikalsk og sproglig udfordring, da traditionerne i dansk og svensk pop musik er meget forskellige. Klangbilledet i svensk pop musik er visuelt mere blåt og sandfarvet(mol), mens den danske pop musik er mere grøn og gul(dur). Jeg kan bedst lide blå og sand, men jeg er nu en gang født grøn og gul og ikke blå og gul.
Det er vidunderligt, at jeg har fået muligheden og jeg er glad og stolt.



Der må gerne være slinger i valsen, men helst ikke i brudevalsen
- Lulu Dyhr Morgensider



Jeg vil hellere være ingenting, end være noget jeg ikke er
- Lulu Dyhr morgensider



Electronmusik er sjovt! Hør hvad jeg arbejder på lige nu ved at klikke på "electronic music" øverst i min mp3 playiiste.


Uden vand drukner man
Lulu Dyhr morgensider (kærlighed og kildevand)



17-07-2008
Ann Falden og jeg mødes angående min kommende musikproduktion.



06-07-2008 kl. 14.00
Radio Frihed Genudsender interviewet fra 04-07-2008.
Udsendelsen kom til at handle om alt fra morgensider, til nye komponerede stykker musik, en 6 minutters historie improvisation, samt en rejse i det ydre og indre. Det var en stor fornøjelse for mig at være gæst i studiet!
Og hvis man ikke kan vente, er det allerede muligt at afspille interviewet via min mp3 afspiller.




04-07-2008 kl. 17.30
Radio Frihed åbner døren for endnu et interview.
Udsendelsen kommer til at handle om morgensider, nye komponerede stykker musik og en rejse i det ydre og indre.


30-06-2008 kl.18.30
Bobby Porter og jeg optager og producerer fagot med Merete Juel.



24-06-2008
Studieoptagelser, fagot Merete Juel, kor Gitte Degn Calstrup



23-06-2008
Det er spændende at være igang med nye numre og det er nogle vidunderlige mennesker jeg har samlet omkring mig. Bobby Porter er lydtekniker og studieansvarlig, Henning Bertelsen skal være live- lydmand, Ann Falden og jeg skal mødes angående kommende musikproduktion og live-spillejobs og jeg har fået Gitte Degn Calstrup med på kor og percussion og Merete Juel på blæseinstrumenter bl.a. fagot.
Lyt her for at høre hvad det er vi arbejder på lige nu, sangen er en sommersang og hedder "Det blir' en en go' dag"




Jeg stiger til vejrs på nylonvinger og svæver over høje tinder. Presser mig selv ned i det hemmelige dyb til stimer af neonblinkende elskovsfisk.

Jeg ønsker alle en dejlig sommer.



Hvis to siger det samme har én nok ret.
(citat Lulu Dyhr - morgensider)



Opdatering i lydindeks. Det er nu muligt at høre starten af mit
filmmusikprojekt. De seks numre er at finde i starten af playlisten i min mp3 afspiller under kategorien "Lyt". God fornøjelse!


Jeg er igang med et spændende filmmusikprojekt og flytter snart til udlandet. Det er en meget spændende og udfordrende tid for mig og hvis jeg var en film ville dette dramaturisk set være et vendepunkt.
Der kommer snarest en opdatering i den grå afspiller, hvor I vil få mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med projektet.




Tak for alle lykønskninger i forbindelse med min fødselsdag. Det har været en stor fornøjelse at modtage gaver, blomster, kort, mails, sms'er og telefonopkald fra nær og fjern. Det har varmet meget og jeg er glad og rørt.



Jeg
er igang med nye numre og finder nye spændende inspirationskilder. Jeg ved ikke om det åbne lyse sind skyldes det milde vejr eller de muligheder der har vist sig og givet mig en klar fornemmelse af, at livet bliver bedre med tiden - og at den overordnede mening med livet er selve rejsen og ikke selve målet.


Jeg ønsker alle en glædelig jul
og takker for koncertarrangementer, radioudsendelser, KODA og Dansk artistforbund for økonomisk støtte og kunstnerisk anerkendelse. Samtidig takker jeg alle venner og familie som har været med til at gøre 2007 til et helt særligt år for mig. Endelig takker jeg mit band og glæder mig meget til at skrive flere sange og spille flere koncerter i 2008

29. juli 2007
Tak til Radio Frihed for et vellykket interview. Det var mig en stor glæde.
Opdatering i lyd indekset. Der er lagt et interview ind fra 6/5-2007 om "hverdagens poesi og glæden ved musikken". Ligeledes er der lagt et ekstra musikstykke ind nemlig "Hvis nu". Synes det er et lyt værd?!

Jeg ønsker alle en dejlig sommer og hel over kommende skær!

Derudover vil jeg blot tilføje, at det er en meget spændende og kreativ tid for mig og jeg ser med stor optimisme frem mod de næste måneder.


Tak for en forrygende 20 års fødselsdagsfest på Radio Frihed! Radioen kvitterede med at invitere mig endnu en tur i radioen, nemlig søndag d. 29. juli kl. 15.00 på 95,5 mHz.
Jeg bliver interviewet af Anne Jacobsen -live and unplugged. Se mere


Så er det blevet tid til igen at komme en tur i radioen, nemlig lørdag d. 16. juni kl. ca. 17.25 på 95,5 mHz.
Anledningen er radioens 20 års fødselsdag - og jeg gratulerer -live and unplugged. Se mere


Der arbejdes på at få lagt de to interviews ind på sitet. Det er to hyggelige indslag om livets poesi og glæden ved musikken.


Gæstebogen har fået sit helt eget liv og det bevirker, at en del meddelelser er blevet slettet . Jeg beklager og håber I vil gøre et nyt forsøg.


Så er det blevet tid til igen at komme en tur i radioen, nemlig søndag d. 6. maj kl. 16.00 på 95,5 mHz. Se mere


Kære Alle.

I min søgen efter det fuldkomne har jeg i samarbejde med Tina Holch designet og programmere en hjemmeside for bandet Aliveinfo.
Den kan ses på aliveinfo.net



Kære Alle.

Der er nu mulighed for at læse en novelle jeg har skrevet i 2002. Novellen hedder "Hvepsereden" og blev i en konkurrence valgt ud blandt de bedste. Håber I kan lide den. Læs "Hvepsereden"


Kære Alle.

Det er tid til at se tilbage på et særdeles begivenhedsrigt år. Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Tak til alle, der har været med til at gøre år 2006 til et ganske særligt år for mig.


Opdatering i lyd index. Der er nu smagsprøver på Henrik Ballings og mit samarbejde. Derudover har Tina Holch og jeg designet en lille mp3 afspiller som står til fri afbenyttelse. God fornøjelse.


Fotos fra Priden 2006 er klar! Derudover er der nye fotos fra studie m.m. se galleri!


Læs artikel fra Frankly-magazine se artikel


Hjemmesiden har fået en mindre ansigtsløftning - der kommer mere de næste dage -håber I kan lide det?!


D. 24 september medvirkede jeg i en time lang radioudsendelse omkring mig og min musik. Det var cool !
Stor tak til Ann Falden og Anne Jacobsen for en rigtig fin udsendelse. Se mere


Så er musikvideoen i fuld gang. Der er fundet lokation, fotograf, story board/manuskript, instruktør, stylist, scenograf, runner og klipper. Jeg kan allerede nu afsløre, at det er et meget spændende projekt. Det er også meget omfattende - og succeskriteriet for musikvideoen er, at den skal vises i boogie. Jeg laver en liste med navne på, så I kan se hvem der er med i projektet udover Jesper Isaksen og mig. Optagelserne starter i november.


Henrik Balling er i gang med at producere tre af mine numre for mig - så må vi se hvor det fører min musik hen. Jeg er meget vild med de musikalske universer Henrik bevæger sig i. Det er fantastisk. Jeg kan afsløre at samarbejdet er meget berigende og det smitter af på musikken og mig.

Jeg er også igang med at udvikle et dogme koncept inden for musik. Dette koncept er stadig hemmeligt; men jeg kan godt uden at sige for meget, afsløre at det handler om ikke at tænke og det er et samarbejde på tværs af alder, musikalsk genre og køn.


Koncerten på Rådhuspladsen er overstået! Det var fantastisk vellykket. Tusind tak til mit prideband. Det har været en spændende udfordring og en stor oplevelse! Derudover vil jeg gerne takke for de mange, mange positive tilkendegivelser i min gæstebog. Jeg er meget glad for at publikum (ca 30.000) havde en dejlig oplevelse også - eller i hvert fald nogle af dem.


Se Lulus prideband ved koncerten på Rådhuspladsen lørdag d. 19. august.
Priden skrev bl.a.

"Liste over kunstnere og oplagte highlights er lang. Således bør du heller ikke snyde dig selv for de sarte og intime toner fra danske Lulu eller Pop-perlerne fra Svenske ManMeadow." Se program


2 vellykkede koncerter er overstået på Pan.
"Out & about" anmeldte den sidste koncert - her er hvad de bl.a. skrev:

"Sangeren Lulu fik pigerne til at flokkes om den lille indrettede scene. Den meget poetiske form for guitarrock fik de fleste til at stå lidt maskulint med hænderne i baglommen og halvt sammenknebne øjne, mens højrebenet slog takt. ”Hun er sgu lidt lækker” lød det fra en af gæsterne. Rundt om summede det af hygge, fnis, tant og fjas...Lulu og hendes band sørgede for at bunden var lagt til en fed fest for kvinderne på Pan. Se band


Stop AIDS velgørenhedsarrangementet d. 22.07.06 blev en succes. Der var en dejlig stemning og derudover blev der samlet 25.000.- ind til en god sags tjeneste.


Et musikalsk samarbejde er blevet indledt med guitaristen Berit Fridahl, bassisten Sisse Hyllested, og perkussionisten Lisbeth Diers - så må vi se hvor det fører min musik hen og i hvilken kontekst den konstellation yder sit optimale. Indtil videre lyder det lovende - jeg er spændt og positiv.


Bobby Porter og jeg har ligeledes indledt et samarbejde - en gammel garvet New York guitarist. Foreløbig varl han med på Priden - så må vi se hvor det fører os hen. Derudover laver vi et elektronisk album sammen.


Se kalender